Bernstein: Ingen hjælp til bankerne

Det skal være slut med at hjælpe bankerne, lyder det fra nationalbankdirektøren, der samtidig opfordrer visse banker til at forstå, at det er slut med at støtte sig på udenlandsk funding alene.

Der er ingen kære mor i Nationalbanken, der nu eftertrykkeligt slår fast, at banken ser aldeles skævt til nye bønner om hjælp fra de funding-plagede danske banker.

"Den vigtige ting er, at bankerne ikke må forvente at få en faldskærm. De vil gøre klogt i antage, at der ikke kommer en forlængelse af de individuelle statsgarantier," siger nationalbankdirektør Nils Berstein til Bloomberg og peger på, at nogle banker fundamentalt må gøre op med deres nuværende form.

Ændre modellen

"Der vil være banker, der er nødt til at indse, at dagene hvor man i høj grad kan støtte sig på udenlandsk funding er ovre, og at de vil være nødt til at ændre deres forretningsmodel," lyder det fra nationalbankdirektøren.

FinansWatch kunne sidste uge fortælle, at SEB arbejder på en fond, der skal hjælpe nogle af de fundingplagede banker med at skaffe penge igen. Frem mod udgangen af 2013 skal en stribe dansker banker med FIH Erhvervsbank i spidsen refinansiere funding for ca. 185. mia. kr.

SEB på vej med funding-fond til bankerne

Del artikel

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også