FinansWatch

Ekspertdom: Afdragsfrie lån ustoppelige

Man kan ikke afskaffe dem - og der har i virkeligheden altid været. Sådan lyder ekspertdommen over de afdragsfrie lån i Berlingske Tidende.

Nationalbankens angreb på de afdragsfrielån er Don Quijotes kamp mod vindmøllerne - for lånene kan alligevel ikke fjernes, og har egentlig altid været der, siger flere eksperter til Berlingske Tidende.

"Man har i lige så lang tid, som man har haft en bank, kunnet få et afdragsfrit lån. Det er ikke noget, som er indført i 2003, og der har aldrig været en lov om, hvordan låntagere skulle tilbagebetale deres banklån. Og bankerne havde i flere år før lavet lån med pant i fast ejendom, som lignede realkreditlån, og de kunne endda være lån med negative afdrag. Det var konkurrencesituationen, da politikerne i 2003 åbnede for, at realkreditten også måtte lave afdragsfrie lån," siger professor Bjarne Astrup Jensen, CBS, til avisen.

Danmark i krig om realkredit i EU

Han bakkes op af boligøkonom Jens Lunde fra samme institution, der afviser Nationalbankens europæiske strid mod lånene.

"Et sådant politisk indgreb vil være fuldstændigt uhørt. Man kan ikke indgå en aftale med en kunde og så derefter rende fra den. Jeg kan ikke forestille mig, at man ved lovgivningsvej kan gå ind og forbyde afdragsfrie lån, som allerede er optaget. Dermed må vi pr. definition have afdragsfrie lån frem til 2021 – altså ti år frem, men spørgsmålet er, om et forbud i virkeligheden er klogt. Det vil være en meget sikker metode til at få boligpriserne til at skride, og det vil være meget hårdt for vores økonomi, hvis vi får ukontrollerede prisfald på markedet. Det kan kun gå meget galt, hvis man begynder med forbud," siger Lunde til Berlingske.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs