FinansWatch

Forskellen mellem børshelvede og plus på Mors: 30.000 kr.

For få timer siden var Fjordbank Mors - der arbejder på at hente staten ind som aktionær - dagens store taber på børsen med et fald på 17 pct. Men det har én enkelt handel nu ændret på.

Foto: DAGÃ JAN

Fjordbank Mors-aktien har netop taget en gigantisk rutsjetur. Efter flere dage med tunge fald i kølvandet på bankens udmelding om, at man vil have konvertere en del af den gæld, man har til staten, til aktier, åbnede banken også onsdag med pil nedad.

Kl. 13 var aktien nede med 17 pct. til kurs 16,60.

Men faldet i aktiekursen - en kurs, der skal bruges til at afgøre, hvor meget af banken staten ender med - var i lighed med andre dage sket på baggrund af en relativt svag handel.

Derfor skulle der også bare en middelstor handel - et køb af 1500 aktier, eller lidt under en 1/5000-del af bankens samlede aktier, til kurs 20,5, en handel der beløber sig til 30.750 kr. - til at sende aktien op igen, og dermed sende Fjordbank Mors-aktien i plus med 2,5 pct. for dagen indtil nu.

Dermed har aktien dog stadig tabt ca. en tredjedel af sin værdi, siden planen om gøre staten til aktionær blev fremlagt sidste uge.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs