Analytiker: Banknordiks køb giver mening

Banknordik og direktør Janus Petersens køb af de sunde dele af Amagerbanken passer godt til Banknordiks nuværende situation. Det vurderer aktieanalytiker Michael West Hybholt.

At Banknordik valgte at byde på Amagerbanken synes logisk i en analytikers ører. Banken er nemlig rustet til at udvide forretningen gennem opkøb.

”Banken har oplevet et fald i udlånet i de seneste kvartaler, hvilket presser basisindtjeningen. Dette forklarer formodentlig noget af interessen for den velfriserede del af Amagerbanken. Banknordik har en kernekapitalandel på over 17 pct. og er en af de få banker, som har indlånsoverskud. På denne baggrund har banken kapacitet til udlånsvækst og opkøb,” forklarer aktieanalytiker Michael West Hybholt fra SmallCap Danmark til Dagbladet Børsen.

Banknordiks samlede udlån faldt fra 8,7 til 8,4 mia. kr. i årets første kvartal. Men det er et tal der med købet af Amagerbankens sunde del må forventes at stige mærkbart. Amager-delen bidrager nemlig med udlån og garantier på knap fem mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også