FinansWatch

Brian Mikkelsen: Der skal investeres mere i fremtidens teknologi

Det danske investeringsklima kunne godt være bedre, sagde Brian Mikkelsen på en konference fredag om investering. Især er der brug for flere investeringer i it og digitale løsninger, lød det fra erhvervsministeren.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen. | Foto: PR

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var blandt talerne på en konference om investeringer i Danmark arrangeret af Finanstilsynet og Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

I sit oplæg fremhævede han, at der kan være udfordringer for specielt de mindre og mellemstore virksomheder i den digitale udvikling modsat flere af de store spillere.

"Over de sidste 10 år har investeringer i informationsteknologi faktisk været lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Så for at øge produktiviteten ser det ud til, at vi er nødt til at investere mere i it og digitale forbedringer," sagde Brian Mikkelsen.

Danmark ramt ekstra hårdt af finanskrisen

Tidligere på konferencen blev salens gæster fremvist for en graf, der illustrerede, hvordan flere europæiske lande blev ramt af dalende investeringer i årene efter finanskrisen. Specielt Danmark var ramt, hvilket erhvervsministeren også har noteret sig.

"Investeringer i Danmark blev ramt hårdt af finanskrisen sammenlignet med vores i Sverige og i Tyskland. Faldet af investeringer blev primært drevet af et fald blandt mindre virksomheder," lød det fra Brian Mikkelsen, der tilføjede, at investeringerne i virksomheder med mere end 100 medarbejdere kun faldt "en anelse".

"Men vi kan ikke læne os tilbage og være tilfredse. Investeringerne er stadig lavere end niveauet før krisen. En af regeringens prioriteter er at forbedre investeringsbetingelserne for danske virksomheder," sagde Brian Mikkelsen.

Han tilføjede, at der i regeringen var et klart ønske om at booste investorkulturen i Danmark, og at han håber, at den netop vedtegne aktiesparekonto være med til at forbedre kulturen. Det er specielt aktier i små virksomheder, som han håber kan skaffe mere kapital som følge af tiltaget.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs