FinansWatch

Regnskab: Dexia Bank dårligere end ventet

Selskabets nettoresultat for første kvartal af 2011 landede på 69 mio. euro. Det er markant lavere end de forventninger på 92,4 mio. euro, som en række analytikere havde opstillet hos Reuters.

Nettoresultatet på 69 mio. euro er da også en klar tilbagegang på næsten 70 pct. i forhold til nettoresultatet i samme kvartal sidste år. Dog er nettoresultatet forbedret med 23 pct. i forhold til fjerde kvartal 2010.

Mens store dele af forretningen er i tilbagegang sammenlignet med første kvartal sidste år, så kan Dexia Bank trods alt glæde sig over, at regnskabet på et par områder ser bedre ud end kvartalsregnskabet for fjerde kvartal af 2010.

Udgifter reduceret

Således er udgifterne reduceret fra 955 mio. euro til 847 mio. euro, hvilket har medført et forbedret driftsresultat, et forbedret resultat før skat og som nævnt oven for også et forbedret nettoresultat sammenlignet med det foregående kvartal.

Det er først og fremmest Dexia Banks aktiviteter som detailbank, der bidrager positivt til regnskabet.

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs