FinansWatch

Statspenge kan stå for 230 mia. i udlån

Penge fra ATP og LD kan ende med at udgøre op til 231 mia. kr. i udlån, hvis ATP-loven går igennem i sin nuværende form. Dermed kan FIH Erhvervsbank næsten firdoble sin nuværende størrelse. (Opdateret 8:01.)

Foto: JENS DRESLING/POLFOTO

For at imødekomme bankernes hårde angreb på økonomi- erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) beslutning om at lukke de lovmæssigt opbyggede pengetanke ATP og LD ind på bankmarkedet, satte ministeren en grænse for, hvor meget danskernes indsamlede kroner måtte fylde af det samlede udlån.

Nu fortæller beskæftigelsesminister Inger Støjberg præcis, hvor den grænse går i regeringens optik.

Under nuværende markedsforhold vil de to selskaber kunne snige sig op på 231 mia. kr. i udlån - med en grænse for erhvervsudlån på 204 mia. kr.

"Med udgangspunkt i ultimo 2010-tal vil ATP’s og LD’s eventuelle datterselskaber i form af penge- og realkreditinstitutter kunne have et samlet udlån på ca. 231 mia. kr. i Danmark, forudsat at markedets størrelse i øvrigt er uændret," skriver ministeren i et svar til DF's erhvervsordfører Colette Brix.

Dermed kan erhvervsudlånet komme lige over 200 mia. kr., skriver ministeren.

Undtagelser

"Med udgangspunkt i ultimo 2010 tal kan ATP’s og LD’s datter penge- og realkreditinstitutter få et samlet erhvervsudlån på ca. 204 mia. kr. i Danmark, forudsat at markedets størrelse i øvrigt er uændret."

Det kan betyde en firdobling af FIH Erhvervsbanks - som ATP netop nu ejer 49 pct. af aktierne i - nuværende størrelse.

Men faktisk kan banken blive endnu større, fastslår ministeren. Der er nemlig undtagelser fra definitionen på erhvervsudlån.

"For pengeinstitutter omfatter erhvervsudlån samtlige brancher bortset fra centralbanker, kreditinstitutter, offentlige myndigheder og private. Ved offentlige myndigheder forstås staten, danske regioner, danske kommuner eller tilsvarende myndigheder i andre lande. Der ses også bort fra virksomheder, der er 100 pct. ejet af ovennævnte myndigheder, eller som kontrolleres af disse myndigheder som følge af en koncession eller lignende," skriver ministeren.

Hemmelige grænser

På et spørgsmål fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om præcis hvordan grænserne er endt hvor de er, er ministeren dog knap så meddelsom.

Bag ved grænserne - 5 pct. af de samlede udlån, og 7,5 pct. af det samlede erhvervsudlån - ligger ifølge ministeren flere unavngivne faktorer.

"Markedsandelsgrænserne er således fastsat efter en samlet vurdering, hvor en række forhold er indgået."

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs