Storsager dominerer ankenævn

Pengeinstitutankenævnet behandlede rekordmange sager i løbet af 2010. To banker dominerer på nederlagssiden med en række ens sager. Samtidig er der færre mindelige løsninger mellem bank og kunder end før - og puklen af uafsluttede sager vokser.

2.029 sager til behandling i 2010 mod 1.553 i 2009, med 416 afgørelser mod 313 året før. Pengeinstitutankenævnet havde travlt i et år, der var præget af uenighed mellem banker og kunder.

Samtidig bliver den byrde af uafsluttede sager, krisen har vasket op på ankenævnets bord, ved med at vokse. 2008 bød på 249 sager i kø, 2009 på 909 - og så 2010, hvor 1.314 sager er undervejs eller på ventelisten.

39 gange i løbet af 2010 tabte en bank en sag i en pengeinstitutanknævnet og nægtede at følge afgørelsen.

Det står i kontrast til de bare ti gange, det skete året før - men ifølge Michael Camphausen, advokat med speciale i bankret og ph.d.-stipendiat i finansiel regulering ved Københavns Universitet, skal man reelt opfatte de 39 sager som syv separate sager.

”Det her skal man reelt opfatte som kun syv sager, hvor bankerne har valgt ikke at følge ankenævnets afgørelse. Ikke – som for Jyske Banks vedkommende – 14 separate sager, men derimod én sag pr. samme sagskompleks og dermed pr. bank," siger Camphausen til FinansWatch.

Diba og Jyske fører an

Diba Bank tabte den samme sag - stort set - tyve gang i løbet af 2010, da bankede igen og igen nægtede at acceptere, at man har ansvaret for tab på de såkaldte Scandinotes- og Kalvebod Brygge obligationer.

Jyske Bank fulgte i kølvandet med 14 enslydende nederlag i sagen om bankens katastrofale investeringsprodukt, Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer.

Ud over det led Faaborg, Sparekassen Østjylland, Merkur Andelskasse, Aarhus Lokalbank og Nordjyske Bank hvert et enkelt nederlag i nævnet, som pengeinstittuterne nægtede at følge henstillingen på.

For de sager, hvor banken siger nej til nævnet, ser man dog som oftest, at Forbrugerombudsmanden står klar til at træde ind.

Færre lette løsninger

I et svar til Folketingets Erhvervsudvalg afgivet i januar oplyste Økonomi- og Erhvervsministeriet, at:

"Forbrugerombudsmanden hidtil valgt at gå videre med alle sager, hvor kunde rhar henvendt sig efter at have fået medhold ved Pengeinstitutankenævnet, men hvor pengeinstitutterne ikke vil følge afgørelserne, og blandt andet har Forbrugerombudsmanden udtaget stævning mod Jyske Bank i ni sager om Jyske Invest Hedge Markedsneutral-Obligationer og biinterveneret i ensag mod Diba Bank om Scandinotes- og Kalvebod obligationer.

Mens antallet af sager og sager, der ikke bliver fulgt, begge er gået op i antal, er et andet af statistikkens nøgletal gået den ned. Det antal gange, hvor bank og klager finder en indbyrdes løsning, er faldet fra 239 til 223.

Og da samlede antal af sager er steget med ca. 25 pct., antyder det en markant stigning i antallet af sager, hvor uenigheden mellem banker og kunder er for stor til en mindelig løsning. Går man således tilbage til blev mere end hver sjette sag - 112 ud af 641- således afsluttet med en løsning, inden den nåede behandling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også