FinansWatch

Fremgang får amerikansk centralbank til at hæve renten

For tredje gang i år hæver Federal Reserve den toneangivende amerikanske rente.

Centralbankchef Janet Yellen. Foto: Jacquelyn Martin/AP/Polfoto

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver som ventet den toneangivende rente til niveauet 1,25-1,50 procent.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag aften.

Det er en forhøjelse på 0,25 procentpoint, da det tidligere niveau lød på 1,25 procent.

Ændringen er kommet efter et møde i centralbanken.

Ifølge Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, er det tredje gang i år og femte gang på to år, at Fed, som centralbanken også kaldes, hæver den toneangivende rente.

Hos Danske Bank ser man tegn på, at der er endnu flere renteforhøjelser på vej i USA.

"På linje med vores forventning så signalerer den amerikanske centralbank fortsat yderligere tre rentestigninger til næste år," skriver senioranalytiker Mikael Olai Milhøj i en pressemeddelelse.

Han tilføjer i øvrigt, at udviklingen betyder, at der kan være en gulerod at hente ved at investere i risikofyldte aktier.

"Det økonomiske opsving kører på sporet i alle regioner, centralbankerne holder renterne lave, og i øjeblikket er der ikke mange risikofaktorer at få øje på," lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Formuepleje skriver i en pressemeddelelse, at to af Feds medlemmer stemte imod rentestigningen og havde hellere set, at man bevarede renten, hvor den var.

 

/ritzau/

Storbanker: Uventede rentestigninger kan give bølgegang

Ny Fed-chef afviser skattekroner til at redde banker

Kommende centralbankchef: Forholdene understøtter renteløft i december

Forsiden lige nu

Danske Bank hyrer og Nordea fyrer

Der er stor forskel på udviklingen i antallet af medarbejdere i Danske Bank og Nordea. Mens der er blevet næsten 1.000 flere ansatte i Danske Bank over det seneste år, så er der 2.600 færre, der kan kalde sig Nordea-medarbejdere. (Opdateret)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere