FinansWatch

EU-Parlamentet giver 410 anbefalinger mod skattely

"Det er de mest vidtrækkende anbefalinger til at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og hvidvask i Europa", siger Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet.

EU-Parlamentet har onsdag stemt for Jeppe Kofods (S) skattelyrapport med en række anbefalinger til bekæmpelse af skattely.

Der var dog ikke flertal for to konkrete forslag om dels at sætte fire EU-lande på en sortliste over skattely og dels kræve en fælles bund under selskabsskatten i alle medlemslande.

Alligevel er det socialdemokratiske parlamentsmedlem tilfreds:

"Det er de mest vidtrækkende anbefalinger til at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og hvidvask i Europa. Det vil rykke os langt frem i kampen mod skattely og skatteunddragelse."

"Det er 410 konkrete anbefalinger, som handler om bedre politisamarbejde, åbenhed, registre og at stoppe landenes ræs mod bunden på skat og regulering," siger Jeppe Kofod.

Der var 327 stemmer for at erklære Luxembourg, Irland, Holland og Malta for EU-skattely, men også 327 stemmer for ikke at gøre det. Dermed blev forslaget afvist.

Det var også blot to stemmer, der manglede i afstemningen om en fælles bund under selskabsskatten.

"Konservative politikere synes, det er en dårlig idé, og de fik med få stemmer forhindret ændringsforslagene i at blive en del af de endelige anbefalinger."

"Det viser forskellen på, hvordan et socialdemokratisk og et borgerligt Europa ser ud," siger Jeppe Kofod.

Hvilken forskel gør det konkret i kampen mod skattely, at parlamentet fremsætter de her anbefalinger?

"Det gør en stor forskel, fordi kommissionen og de 28 medlemslande skal svare på, hvad de vil gøre for at føre de 410 anbefalinger ud i livet."

"Vi har også planlagt at nedsætte et særligt udvalg, der følger op på hver enkelt anbefaling," siger Jeppe Kofod.

I begyndelsen af december blev EU's finansministre enige om a sætte 17 lande på en sortliste over lande, der ikke samarbejder i forhold til skatteunddragelse.

Men listen indeholder ingen EU-lande, hvilket har mødt kritik fra flere sider.

Ud over sortlisten er der vedtaget en liste over 47 lande, der har givet konkrete tilsagn om, at de vil rette op, så de lever op til kriterierne.

EU vedtager sortliste over 17 skattely uden for unionen

Skattesnyd: Vi har kun set toppen af isbjerget

EU vil have tempo på sortliste efter Paradise Papers-læk

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere