FinansWatch

Nasdaq i budkrig om New York Stock Exchange

Nasdaq kaster sig nu ind i kampen om selskabet bag New York Stock Exchange, der ellers var så godt som afsat til Deutsche Börse.

Nasdaq OMX er gået sammen med Intercontinental Exchange (ICE) og har lagt et bud på selskabet bag New York Stock Exchange, NYSE Euronext. Buddet overgår det bud som Deutsche Börse tidligere har afgivet. Det fremgår af en pressemeddelese fra Nasdaq.

NYSE Euronext og Deutsche Börse meddelte i februar planerne om en fusion til en værdi af 9,53 milliarder dollar. Nasdaq og ICEs bud afspejler en værdi på 11,3 milliarder dollar, svarende til en præmie på 19 pct. Buddet lyder på 42,5 dollar pr. aktie.

Vil skabe gigant

Aktionærerne er i NYSE tilbydes 14,24 dollar kontant plus 0,1069 aktier i Nasdaq OMX og 0,1436 i ICE for hver aktie de ejer.

Planen er, at ICE skal overtage NYSEs futures-forretning, mens Nasdaq OMX vil få fingrene i resten af forretningen. Det inkluderer blandt andet børserne i New York, Paris, Bruxelles, Amsterdam og Lissabon. Det vil skabe en børsgigant med fodfæste i 16 lande og hovedsæde i New York.

Der har tidligere været spekuleret i en fusion mellem ICE og Nasdaq, men i meddelesen understreges det, at de to børser vil fortsætte som selvstændige efter handlen er gennemført.

"Vores industri gennemgår en periode med historiske forandringer. I løbet af de sidste fem år har mere end 90 pct. af de 100 største børsnoteringer valgt at lade sig børsnotere uden for USA og frarøvet de amerikanske investorer muligheden for let at investere og handle i disse virksomheder. Kombinationen af de to ledende amerikanske børser giver muligheden for at skabe en global børsplatform der har størrelsen og vækstpotentialet til at komme både investorerm, udstedere og andre markedsdeltagere til gode," lyder det fra topchef i Nasdaq OMX, Robert Greifeld i meddelsen.

Nasdaq overvejer modbud på NYSE

Børsernes massebryllup presser Nasdaq

BATS og Chi-X slår sig sammen

Ny kæmpebørs uden navn

Deutsche Börse fusionerer med New York Stock Exchange

Burgundy er langt fra målet

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs