Magasin: Her er de 30 mest magtfulde finansfolk i Danmark
Danske Banks mangeårige topchef Peter Straarup må tage til takke med en tredjeplads på listen over de mest magtfulde mennesker i den danske finansverden.
Det skriver Berlingske Nyhedsmagasin, der sammen med et ekspertpanel har udarbejdet listen.
Se sig overhalet
Førstepladsen indtages ikke overraskende af nationalbankdirektør Nils Bernstein, men mere bemærkelsesværdigt må Straarup se sig overhalet af Nordeas koncernchef Christian Clausen, der indtager andenpladsen.
Samtidig indtager administrerende direktør for Nordea Bank Danmark, Peter Schütze, listens sjetteplads, mens chefen for Danske Banks danske bankaktiviteter, Tonny Thierry Andersen, må tage til takke med en 12. plads, skriver Berlingske Nyhedsmagasin.
Nordea-chefernes topplaceringer på listen viser, hvordan finanskrisen har påvirket magtforholdene imellem de store skandinaviske finanskoncerner.
Kæmpet gevaldigt
Danske Bank har kæmpet gevaldigt under krisen, mens Nordea under finanskrisen har vundet markedsandele på stort set alle markeder.
De sekundære placeringer på listen ærgrer i Danske Bank.
"Ligesom i fodbold er det jo aldrig sjovt at blive slået af svenskerne, men virkeligheden er, at vi hver dag konkurrerer mod Nordea. Nogle gange er det os, der vinder den kunde, vi konkurrerer om. Nogle gange er det Nordea. Det er den konkurrence, vi koncentrerer os om. Så må jeg jo prøve at leve med jeres rangliste,” siger Peter Straarup til Berlingske Nyhedsmagasin.
Relaterede artikler:
Verdens rigeste finansfolk er fra... Brasilien
For abonnenter