Weber stopper som chef for forbundsbank
Topchefen for den tyske forbundsbank, Bundesbank, Axel Weber, træder tilbage den 30. april. Det skriver Bloomberg News og henviser oplysninger fra den tyske regering. Weber har på et møde fredag i Berlin informeret den tyske forbundskansler, Angela Merkel, om sit ønske om at træde tilbage. Hun accepterede hans ønske.
Bloomberg News har tidligere skrevet, at Weber i stedet vil gå til den kommercielle bank, Deutsche Bank. Det er dog endnu ikke blevet bekræftet.
(RB-Børsen)