FinansWatch

Finans Danmark: Nybrud hvis Basel-krav ikke følges i EU

Direktør for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, er helt med på, at det vil være ret usædvanligt, hvis EU vælger ikke at følge udspillet fra Basel-komitéen, men han håber alligevel, at det er det, det ender med.

Ulrik Nødgaard.

Torsdag eftermiddag præsenterede Basel-komitéen et længe ventet udkast til kapitalkrav for pengeinstitutter, og herhjemme vil det sandsynligvis betyde, at særligt de store banker og realkreditinstitutterne skal holde flere penge på kistebunden fremover.

Både erhvervsminister Brian Mikkelsen og pengeinstitutternes brancheforening, Finans Danmark, har slået fast, at de vil kæmpe for, at en del af de nye anbefalinger ikke får direkte effekt, når de skal implementeres i EU-lovgivningen og dermed ikke får den maksimale effekt på den danske finanssektor.

Historisk er Basel-komitéens anbefalinger dog blevet implementeret stort set direkte i den europæiske lovgivning, fortæller både Finans Danmark og Jesper Rangvid, der er professor på CBS.

"Anbefalingerne plejer at blive ret tæt implementeret i Europa. Jeg synes, at det er super, at ministeren og Finans Danmark stiller sig op og siger, at de vil kæmpe. Det skal de endelig gøre, og de har al opbakning herfra. Jeg tror bare, at det bliver svært," siger han til Ritzau Finans.

"De store lande har jo accepteret det her, for der kom jo de anbefalinger i går, som også involverer de store EU-lande, der sidder med i Basel-komitéen," fortsætter han.

Han henviser til, at komitéen består af en medlemskreds på 27 lande - heriblandt Tyskland, Frankrig og Storbritannien, mens Danmark ikke sidder med om bordet. De danske interesser varetages af EU, der udgør det 28. medlemsområde.

Nybrud hvis Basel ikke følges

På en pressebriefing fredag fortalte Finans Danmark også, at anbefalingerne tidligere er blevet en del af lovgivningen meget tæt på den oprindelige form, men alligevel har direktør Ulrik Nødgaard et håb og en forventning om, at det bliver anderledes denne gang.

"Der er ingen tvivl om, at det vil være et nybrud, at man ikke følger Basel. Det er jeg fuldstændigt på det rene med, men jeg kan høre, at der i EU-Parlamentet er mange, der er trætte af, at der sidder nogle embedsmænd i form af centralbankchefer og fastlægger den her afvejning mellem stabilitet og vækst."

"Jeg tror, at der er mange ting i den her pakke, som vil blive vedtaget, men eksempelvis det her gulv føler jeg mig meget overvist om, at der vil komme ændringer til," siger han til Ritzau Finans.

Brancheorganisationen har blandt andet etableret en alliance med Finland, Sverige og Holland, og planen er at skabe flere på tværs af organisationer og lande.

Særligt anbefalingen om at indføre et såkaldt kapitalgulv på 72,5 pct. har trukket de store overskrifter. Det var helt som ventet af flere aktører, men det vil umiddelbart tvinge særligt realkreditinstitutterne og de store banker til at polstre sig mere, end tilfældet er i dag.

En arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet vurderede umiddelbart efter offentliggørelsen af de nye anbefalinger torsdag, at et gulvkrav på 72,5 procent kan koste de største danske kreditinstitutter 78-83 mia. kr. i polstring, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027. Det svarer til en stigning på 31-36 pct. i forhold til de nuværende kapitalkrav.

Begynder tilpasning

Finanssektoren har længe ventet på de nye anbefalinger fra Basel-komitéen, og med torsdagens offentliggørelse har branchen nu mere konkrete tal og retningslinjer at forholde sig til.

"Det er klart, at det ikke er blevet til lov endnu, så man sidder lidt og afventer, hvad der sker. Men der er ingen tvivl om, at bankerne vil begynde at forholde sig ganske seriøst til det," siger Jesper Rangvid, der kalder afklaringen "vigtig".

Sådan lyder vurderingen også fra Finans Danmarks direktør, der også venter, at sektoren allerede nu vil begynde at regne på og så småt begynde at tilpasse sig de nye krav, selv om lovgivningen endnu ikke er faldet på plads.

"Det er en af de lidt pudsige situationer, man kan komme i. Det er klart, at med det udspil der ligger nu, så vil vores medlemmer blive udfordrede på, hvordan de kan leve op til det her."

"Det bliver den målestok, man bliver målt på fra nu af, men jeg kan også se, at de ved, at der ligger en politisk proces og venter i Europa," siger Ulrik Nødgaard.

Selv om flere banker og realkreditinstitutter allerede vil begynde tilpasningen, mener direktøren, at kampen mod kapitalgulvet alligevel vil have en effekt på længere sigt, hvis det lykkes at få en lempelse igennem.

"På den lange bane gør det en forskel for, hvor meget egenkapital der skal være i de europæiske banker, om det bliver til noget eller ej. Så er det klart, at vejen derhen er lidt usikker lige nu, fordi vi tror på, at det her kan blive ændret," siger han.

De nye stramninger skal indføres over en femårig periode fra 2022, hvis de bliver implementeret i lovgivningen i EU. Finans Danmark venter, at der vil komme en afklaring på den del i løbet af 2020.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Danske Bank hyrer og Nordea fyrer

Der er stor forskel på udviklingen i antallet af medarbejdere i Danske Bank og Nordea. Mens der er blevet næsten 1.000 flere ansatte i Danske Bank over det seneste år, så er der 2.600 færre, der kan kalde sig Nordea-medarbejdere. (Opdateret)

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere