FinansWatch

Værdipapirsvindel eksploderer

2010 gav fordobling af politianmeldelser om bl.a. kurssvindel. Hård straf afskrækker ikke.

Finanstilsynet har i et rekordstort antal sager om forskellige former for misbrug af værdipapirmarkedet anmeldt danskere til politiet.

I 2010 skete det 75 gange mod mod 35 anmeldelser i 2008 og 41 i 2009.

Sagerne handler om insidere, videregivelse af intern viden og kursmanipulation.

Tillid er afgørende

Der skal være orden i handelerne, så tilliden til køb, salg og kursfastsættelser opretholdes. Tilliden er altafgørende, og derfor er det ikke det svindlede beløbs størrelse, der afgør straffens længde.

Selv et mindre beløb kan sende gerningsmanden 30-40 dage i fængsel med alt, hvad det indebærer i forretningsverdenen.

Desuden er svindelnumrene yderst risikable. Mange af situationerne foregår via netbankernes handelspladser, og svindlerne sætter elektroniske fodspor, som forholdsvis enkelt kan afsløres.

91 misbrugssager

Finanstilsynet oplyser i en ny statistik, at der i 2010 ialt har været arbejdet med 91 misbrugssager, hvoraf 67 politianmeldelser er blevet en kendsgerning.

Tilsynet får kendskab til det store antal mulige misbrug af handel med børsnoterede aktier fra borgere, værdipapirhandlere, virksomheder og andre.

Denne artikel er produceret af vores samarbejdspartner epn.dk

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs