FinansWatch

Tilsynsudvalg nedkommer til oktober

Brian Mikkelsens tilsynsudvalg, der skal give tilsynsstrukturen i Danmark et servicetjek, skal fremlægge deres resultater senest til oktober næste år.

Foto: VALDEMAR JORGENSEN

Udvalg for Finansielt Tilsyn i Danmark.

Det er det mundrette navn på økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) udvalg, der skal give tilsynet i den finansielle sektor et serviceeftersyn.

Internationalt har flere lande valgt at omorganisere deres tilsynsvirksomhed i kølvandet på den finansielle krise, og også i Danmark er Finanstilsynet og Nationalbanken rykket tættere sammen.

Nødgaard: Der findes ingen mirakelkur

Flere gange er det blevet foreslået, bl.a. af nationalbankdirektør Nils Bernstein, at man sammenlægger Nationalbanken og Finanstilsynet, et forslag som Brian Mikkelsen ikke har afvist. Og nu skal organiseringen af tilsynet altså undersøges af et nyoprettet udvalg, fremgår det af en skrivelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Udvalget får fire opgaver:

- Det skal beskrive den eksisterende danske tilsynsstruktur, herunder samspillet mellem Finanstilsynet og Nationalbanken

- Det skal beskrive den nye EU-tilsynsstruktur og konsekvenserne for organiseringen af tilsynet i Danmark.

Minister nedsætter tilsynsudvalg

- Det skal beskrive, hvordan de øvrige relevante EU-landes tilsyn er organiserede, og om sturkturen er under forandring.

- Endeligt skal udvalget vurdere den nuværende struktur over for mulige alternativer.

Udvalget kommer til at bestå af en repræsentant fra henholdsvis Nationalbanken, Finanstilsynet og Finansministeriet samt to sagkyndige medlemmer, der bliver udpeget af Brian Mikkelsen, oplyser ministeriet.

Udvalget skal senest rapportere den 1. oktober 2011.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs