FinansWatch

Stadig stor usikkerhed om danske realkredit

Basel-komitéens endelige udspil, der blev offentliggjort i dag, efterlader fortsat stor usikkerhed for det danske realkreditsystem.

Sådan lyder vurderingen fra flere branchekilder, RB-Børsen har talt med. Ganske vist åbner Basel-komitéen for, at lande med lav statsgæld kan medregne en større andel realkreditobligationer, men det løser langt fra Danmarks problem.

- Det ligner desværre rigtig meget det, vi har set tidligere. Det er ikke noget med, at dansk realkredit er reddet, lyder det fra Morten Frederiksen, der er kontorchef i bankernes interesseorganisation, Finansrådet.

Danmarks problem er, at de danske banker traditionelt anvender realkreditobligationer i deres likviditetsbeholdning i meget stor udstrækning. Basel-komitéen mener som udgangspunkt, at kun 40 pct. af de likvide aktiver bør være realkreditobligationer, mens resten bør være statsobligationer, som anses for mere sikre. Skal det princip gennemføres i Danmark, vil det betyde, at kurserne på realkreditobligationer falder, hvilket vil gøre det dyrere at låne penge til et hus.

Samtidig har den danske sektor anført, at Danmark slet ikke har nok statsobligationer til at dække bankernes likviditetsbehov. Det er denne sidste del af problemet, Basel-komitéen kommer i møde ved at tillade en større andel af realkreditobligationer end 40 pct. Men Basel-komitéen anser fortsat realkreditobligationerne for at være af så lav kvalitet, at de kun kan medregnes delvist. For den del, der ligger under 40 pct., vil 85 pct. af obligationens værdi kunne medregnes, mens fradraget vil være højere, hvis undtagelsen om at have mere end 40 pct. realkreditobligationer tages i brug. Dette fradrag på 15 pct. kaldes i finans-sprog "haircut".

- Vi syntes, de 15 pct. var helt hen i skoven, og det er klart, at et højere haircut kun gør det værre, så det er jo ikke den løsning, vi havde håbet på, siger Morten Frederiksen.

Det er endnu uklart, hvilke kriterier, der kommer til at ligge til grund for, om lande kan beslutte, at deres banker skal have lov til at tælle flere realkreditobligationer med i deres likviditet. Det står heller ikke klart, hvad der vil ske, hvis staten på et tidspunkt optager mere gæld, så der lige pludselig er flere statsobligationer til rådighed.

Finansrådet og den øvrige finansielle sektor retter nu deres indsats mod EU-Kommissionen, der i foråret skal bestemme, hvordan Basel-komitéens anbefalinger konkret skal udmøntes i EU.

(RB-Børsen)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs