Milliarder flyder ud af irske banker

Internationale indskydere hev 10 mia. euro ud af irske banker i oktober, viser tal fra den irske centralbank.

Indskud fra internationale aktører flyder fortsat ud af de irske banker.

I alt forsvandt 10 mia. euro fra internationale investorer i oktober. Det skriver det irske site InsideIreland.ie.

Tal fra den irske centralbank viser desuden, at irske banker i oktober modtog yderligere 2,5 mia. euro fra den Europæiske Centralbank.

AIB mangler 10 mia. euro

Tabet af indskud i september betød, at bankerne var afhængige af nødhjælp fra ECB, hvilket ECB ellers har sat en bremse for.

Allied Irish Bank har meddelt, at den har behov for yderligere 5,3 mia. euro for at leve op til ECBs standarder. Samlet set mangler banken lige knapt 10 mia. euro.

Man forventer, at AIB er 99 procent ejet af staten, når nødhjælpsprocessen er overstået

Mens de udenlandske aktører trak deres penge ud i oktober, forblev indlånene fra irerne på et stabilt niveau på 166,7 mia. euro.

Læs om Danske Banks strategi for Irland her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også