FinansWatch

Regnskab: Deutsche Postbank på rette kurs

Der er fine tendenser over hele linjen i det seneste kvartalsregnskab fra Deutsche Postbank. Både på retail banking og corporate banking oplever det tyske selskab fremgang.

Resultatet før skat landede på 142 mio. euro, hvilket er en forbedring i forhold til samme kvartal i 2010, hvor resultatet før skat lå på 131 mio. euro. Tilmed er det værd at bemærke, at samme postering viste 19 mio. euro i fjerde kvartal sidste år.

Nettorenteindtægterne var også i fremgang i årets første kvartal. 726 mio. euro blev sat ind på kontoen i Deutsche Postbank, og det er mere end i både første og fjerde kvartal sidste år. Også med henblik på renteudgifter tager årets første kvartal sig bedre ud end foregående kvartaler.

Det er primært selskabets aktiviteter som detailbank og afdelingen for corporate banking, som driver fremgangen.

På negativsiden er det først og fremmest en række store udgifter på personaleområdet, der trækker i den gale retning. En del af udgifterne anslås dog at være engangsudgifter.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs