En lang række pengeinstitutter offentliggør i øjeblikket deres eksponering i Amagerbanken. Blandt de banker, der har tabt penge er Hvidbjerg Bank med et tab på op til 11,5 millioner kr.
”På baggrund af den seneste udvikling i Amagerbanken kan det oplyses, at Hvidbjerg Bank som led i bankens almindelige aktiviteter på udenlandsområdet har et indestående på valutakonti m.m. i Amagerbanken. Imod sædvane har banken den sidste uge haft et forholdsvis stort beløb på ca. 28 mio. dkr. i indestående med baggrund i en enkeltstående indbetaling. Efter a'conto dividende må vi forvente, at et beløb på op til ca. 11,5 mio.kr. er tabt,” skriver banken i en fondsbørsmeddelse.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.