FinansWatch

Jyske Bank-boss: "Et stykke vej før Nykredit er konkurrencedygtig"

Topchef i Jyske Bank, Anders Dam, siger til Dagbladet Børsen, at der trods nyt tiltag stadig er et stykke vej før, at konkurrenten Nykredit bliver konkurrencedygtig på markedet for boligudlån.

Anders Dam, topchef i Jyske Bank.

Jyske Bank-bossen Anders Dam tager det ifølge Børsen helt roligt, at konkurrenten Nykredit vil udvide ordningen for de såkaldte kundekroner, der er en delvis tilbagebetaling af de bidragsforhøjelser, som Nykredit gennem datterselskabet Totalkredit gennemførte sidste år.

"Der er vist et stykke vej, før Nykredit er konkurrencedygtig," konstaterer Anders Dam i et skriftligt svar til Børsen.

Ifølge Børsen hævede Nykredit sidste år priserne på realkreditlån gennem Totalkredit med i gennemsnit 1900 kr. pr. lånte mio. kr. De såkaldte kundekroner giver 1000 kr. pr. lånte mio. kr. tilbage til kunderne. En ordning, som Nykredit nu vil forhøje og lade gælde til udgangen af 2019.

Det er ikke første gang, at Anders Dam kritiserer konkurrentens ordning. For et år siden sagde han til FinansWatch:

"Kundekroner forekommer mig stadigvæk at være lidt uigennemskueligt. Hvor varige er de? Og hvor sikre er de? Får du dem udbetalt, hvis du skifter leverandør af din boligfinansering?" sagde Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, til FinansWatch.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere