Næstformand i amerikansk centralbank anerkender mangler i tilsynet med Silicon Valley Bank

FED kunne have gjort mere for at afværge kollapset i Silicon Valley Bank, siger næstformand. 
Michael Barr. | Foto: Stefani Reynolds
Michael Barr. | Foto: Stefani Reynolds
Af Marketwire

Michael Barr, som er næstformand i Federal Reserve, og som sidder med ansvaret for overvågningen og reguleringen af de kommercielle amerikanske banker, har onsdag anerkendt, at de tilsynsførende myndigheder kunne have gjort mere for at afværge kollapset i Silicon Valley Bank for snart tre uger siden.

Centralbanken har med netop Michael Barr i spidsen kort efter indledt en undersøgelse af krakket og af centralbankens egen rolle.

”Hver gang der et bankkrak som dette, så har bankens ledelse tydeligvis fejlet, tilsynet har fejlet, og vort regulatoriske system har fejlet,” sagde Michael Barr onsdag, da han talte i Repræsentanternes Hus’ udvalg for finansiel service, skriver Bloomberg News.

Silicon Valley Bank er den største til at kollapse i USA siden finanskrisen. Bankens krak var udløst af, at dens meget koncentrerede kundegruppe af start-up-og teknologivirksomheder trak kraftigt på deres indeståender. Det tvang Silicon Valley Bank ud et likviditetssalg af obligationer for 21 mia. dollar, og i den forbindelse realiserede koncernen et tab på 1,8 mia. dollar, da renterne var steget, og kurserne derfor faldet.

Silicon Valley Bank søgte at lukke det hul med en ikke-garanteret kapitalrejsning på 2,25 mia. dollar, der imidlertid fejlede, mens bankkunderne samtidig på bare to dage trak yderligere 140 mia. dollar ud af deres konti.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også