John Williams, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, afdeling i New York, hælder stadig til, at den toneangivende centralbankrente skal op i 5,125 pct. som er det niveau, bankens ledelse senest i december i sin kvartalsmæssige prognose indikerede.

Renten vil formentlig også skulle blive i restriktivt niveau i ”nogle år”.

”Det synes stadig at være et ganske rimeligt synspunkt på, hvad vi er nødsaget til at gøre dette år for at få balance i udbud og efterspørgsel og bringe inflationen ned,” sagde John Williams onsdag i forbindelse med en debat arrangeret af The Wall Street Journal, ifølge Bloomberg News.

John Williams mente desuden, at yderligere renteløft på 0,25 pct.point, som det senest i sidste uge var tilfældet, da renten blev sat op til 4,50-4,75 pct., vil være den rette størrelse på bevægelserne.

”Vi har stadig masser af arbejde at gøre.”

New York-direktøren pegede ligeledes på, at det nuværende renteniveau kun ”lige akkurat” er restriktivt, hvilket vil sige, at det bremser den økonomiske vækst.

”For mig er det vigtigste, at vi har brug for en tilstrækkeligt restriktivt pengepolitisk position.”

”Vi bliver nødsaget til at fastholde det i nogle år for at sikre, at vi får inflationen ned til 2,0 pct., og sidenhen vil vi over tid få renterne tilbage til mere formodede normale niveauer.”

Investorerne har gradvist siden efteråret, efterhånden som inflationen har vist en mere varig aftagende tendens, varmet op til, at den amerikanske centralbanks rente skulle toppe i første halvår af 2023 og hurtigt blive fulgt op af rentenedsættelser for at holde økonomien i gang.

Markedet følte sig bekræftet i onsdags, da Federal Reserve satte tempoet i renteløftene ned med en forhøjelse på 0,25 pct.point efter løft på 50-75 basispunkter på hver af de foregående seks rentemøder.

Efterfølgende fremhævede bankens formand, Jerome Powell, også på et pressemøde ”disinflation” i varehandelen.

Fredag gik det dog den anden vej for rentespekulationerne, da jobrapporten for januar viste en vækst på 517.000 nye jobs mod ventede 188.000 arbejdspladser, samtidig med at ledigheden faldt til 3,4 pct., hvilket er det laveste siden 1969.