FinansWatch

Nationalbankdirektør: En aftale om afdragskrav sikrer mod sårbarhed ved boligprisfald

Lopi-årsmøde: Hvis man havde reageret på Det Systemiske Risikoråds anbefaling om at sætte krav om afdrag til højt forgældede låntagere, ville konsekvenserne af inflation, stigende renter, og prisstigninger gøre mindre ondt, end de gør nu. Sådan sagde Per Callesen fra Nationalbanken på Lopis årsmøde.

Per Callesen fra Nationalbanken holdt oplæg på Lopis årsmøde. | Foto: Malte Oxvig

Trods varierende meldinger om, hvorvidt priserne på boliger vil falde til efteråret eller ej, er de fortsat med at stige. Det var en af nationalbankdirektør Per Callesens bemærkninger under et oplæg på Lopis årsmøde.

”Boligpriserne er fortsat med at stige, og det gælder efter, vi udtrykte bekymring i Det Systemiske Risikoråd og gav en klar anbefaling. Siden er priserne steget med yderligere mellem 5-10 pct.,” siger Per Callesen.

Da Det Systemiske Risikoråd i juni 2021 kom med en henstilling til at lave en begrænsning af afdragsfriheden for højtforgældede låntagere, var priserne steget med 16 pct. siden februar 2020. I marts 2022 var den yderligere steget til 20 pct. Tilbage da anbefalingen kom, valgte erhvervsminister ikke at handle på baggrund af anbefalingen.

Flere bankdirektører spår faldende ejendomspriser til efteråret, og senest har Handelsbanken meldt ud, at man venter et fald på mellem 10-15 pct. de kommende år.

”Var der lavet en aftale om dette sidste forår, ville det have haft stor effekt. Nu er vi kommet højere op, og risikoen for, at det kommer til at gøre mere ondt, er større,” siger Per Callesen.

Ifølge nationalbankdirektøren er opskriften på sunde strukturer på boligmarkedet, at der implementeres boligbeskatning, for at genskabe sammenhæng mellem boligskat og boligens værdi. At der kommer afdragskrav til højt gældsatte boligejere - det kan begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald, og at rentefradraget reduceres, hvilket vil tilskynde en lavere gældsætning og øge robustheden overfor udsving på markedet.

Lavere vækst

Generelt tror nationalbankdirektøren ikke på, at væksten i landet kommer til at stige mere end 0,5 pct. i løbet af det næste år.

Den lavere vækst skyldes blandt andet krigen i Ukraine, inflationen og prisstigningerne.

”Vi kan se at krigen i Ukraine har økonomiske konsekvenser, men vi har fortsat udsigt til økonomisk vækst. Vores skøn er en vækst på 0,5 pct, men underliggende tror vi ikke på sønderlig vækst,” siger Per Callesen.

Han maner dog alligevel til ro.

”Det aktuelle boligmarked og rentestigningen skaber opmærksomhed. Det kan ses og mærkes, men det er ikke noget usædvanligt lavt rentemiljø. Vi tror ikke på, at inflationen sætter sig fast,” fortæller han.

”Inflationen er på vej op, men den giver stadig anledning til håb for, at det ikke kører ud ad en tangent,” siger Per Callesen.

”Hvis først inflationsforventningerne går tabt, skal der en recession til, før det går tilbage igen.”

Skal forberede sig på recession

Per Callesen forklarede, at bankerne er fornuftigt kapitaliserede, men at de skal være forberedt på en kommende reccession.

”Vi står ikke og forudser, at økonomien kollapser, men der kan komme en periode på 1-2 år, som svinger op og ned. Og den nuværende situation kan give efterspørgsel på kredit, og her er der ekstra god grund til at være påpasselige, for det kan vende om nogle år,” fortæller nationalbankdirektøren.


Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs