FinansWatch

Blev kaldt "yderst betænkeligt": Politikerne skal genoverveje straffe til bankdirektører

Et langstrakt arbejde med at gøre det lettere at straffe bankdirektører for ledelsessvigt nærmer sig slutspillet. Erhvervsministeriet anbefaler at gå sektoren i møde på et centralt punkt, men holder fast i grundpræmissen, viser notat, som FinansWatch er i besiddelse af.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har indkaldt partierne i den finansielle forligskreds til forhandlinger. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter massiv modstand fra finanssektoren opfordrer Erhvervsministeriet nu politikerne til at se på, om man er ved at gå for langt i arbejdet med at straffe uansvarlige ledelser i bankerne.

Det springende punkt er en række eksempler – en slags manual – på strafbar adfærd, som fremgår af bemærkningerne til udkastet til et nyt lovforslag. Eksemplerne vakte bestyrtelse i finanssektoren, da de kom for en dag i januar sidste år og skabte frygt for, at man er ved at kriminalisere handlinger, som ikke burde kunne føre til straf.

I et internt notat, som FinansWatch er i besiddelse af, indstiller Erhvervsministeriet nu til, at politikerne gennemgår eksemplerne på ny, inden et lovforslag sendes i høring. Det skal sikre, at barren ”ikke utilsigtet er blevet for lav”, som det bliver beskrevet.

Samtidig vil ministeriet fastholde den helt væsentligste nyskabelse. Nemlig at kriminalisere situationer, hvor ”grove eller oftere gentagne ledelsessvigt” har ført til ”tab eller risiko for tab for virksomheden”.

Har indkaldt til politiske forhandlinger

Spørgsmålet om at gøre det lettere at straffe dårlig bankledelse trækker tråde til efterdønningerne fra finanskrisen, hvor det har været svært at stille bankdirektører i krakkede banker til ansvar.

I 2019 nedsatte et bredt flertal af partier en arbejdsgruppe til at se på spørgsmålet, fordi der med partiernes ord herskede en ”utilfredsstillende retstilstand”. Anledningen var Højesterets dom i sagen mod den tidligere ledelse i Capinordic, der blev frikendt for generel uansvarlighed i forløbet op til krakket i den nu forhenværende rigmandsbank.

Arbejdsgruppen fik navnet Ansvarsudvalget og udkom med sin betænkning i januar 2021. En hjørnesten i betænkningen var et lovforslag, og hele pakken blev sendt i høring i løbet af foråret.

Ifølge FinansWatchs oplysninger indledte erhvervsminister Simon Kollerup (S) møder i den finansielle forligskreds i midten af januar. På dagsordenen var en teknisk gennemgang og en mere politisk drøftelse af, hvordan både ændringer af de såkaldte fit & proper-regler samt Ansvarsudvalgets forslag til stramninger skal gennemføres.

Det er i et notat til forhandlingerne, at Erhvervsministeriet nu kommer med sine indstillinger til, hvordan politikerne skal forholde sig til høringssvarene til Ansvarsudvalgets betænkning, der blev afgivet i foråret.

Stor bekymring

Helt grundlæggende lægger Ansvarsudvalget op til at omskrive - nyaffatte - en strafbestemmelse i lov om finansiel virksomhed, så ”grove eller oftere gentagne ledelsessvigt” bliver kriminaliseret, når det medfører tab eller risiko for tab.

Men også grove ledelsessvigt, som ikke kan siges at medføre tab for virksomheden, skal kriminaliseres, så man kan dæmme mere op for hvidvask. Det skal ske i tilfælde, når ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes til finansiel kriminalitet.

For at gøre spørgsmålet mere operationelt for anklagemyndigheden og domstolene har udvalget givet en række eksempler på, hvad grove ledelsessvigt dækker over.

Netop eksemplerne har ført til stor bekymring hos finanssektoren.

”De indebærer for os at se en risiko for, at man gør ting strafbart, som ikke skal være det, hvis man spørger os. Det har vi gjort opmærksom på og har været i dialog med ministeriet om, og vi er spændte på, i hvilket omfang vores bekymring er adresseret i det lovforslag, som efter planen kommer til efteråret,” sagde Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark, til FinansWatch i juli 2021.

Hos fagforbundet Finansforbundet pegede man ifølge Erhvervsministeriet i et høringssvar specifikt på et af eksemplerne som ”yderst betænkeligt”. Det gik på, at et groft ledelsssvigt kunne være, hvis bestyrelse og direktion ikke har sikret sig, at bankens udlån er nedskrevet i overenstemmelse med regnskabsreglerne.

Men det forekommer hyppigt, at Finanstilsynet vurderer, at nogle nedskrivninger skal ændres, lød indvendingen fra Finansforbundet.

I notatet fastholder Erhvervsministeriet, at det er en god idé at give eksempler på strafbar adfærd. Det gør nemlig ledelsessvigt ”mere operationelle”, som det bliver beskrevet.

Men finanssektoren kan muligvis alligevel ånde lettet op, da eksemplerne skal have et eftersyn:

”Det indstilles, at Ansvarsudvalgets eksempler på baggrund af de indkomne konkrete bemærkninger samt dialog med sektoren gennemgås med henblik på at sikre, at barren for strafbar ledelsesadfærd i enkelte tilfælde ikke utilsigtet er blevet for lav, og at eksemplerne tilrettes i det omfang, dette er tilfældet,” skriver ministeriet i notatet.

Går sektoren i møde

Erhvervsministeriet anbefaler, at der ikke bliver ændret på den grundlæggende nyskabelse, hvor Ansvarsudvalget har skrevet en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed.

”Det indstilles endvidere at følge Ansvarsudvalgets forslag om at kriminalisere de situationer, hvor den konkrete strafværdige adfærd medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, samt forslaget om at kriminalisere grove eller gentagne ledelsessvigt, der medfører væsentligt øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes til finansiel kriminalitet,” lyder det.

Ifølge Erhvervsministeriet strider dette ikke mod, at finansielle virksomheder skal kunne tage en kalkuleret risiko for tab. Derudover taler et andet hensyn også for at stramme reglerne.

”Det er samtidig vigtigt at sikre, at lovgivningen er indrettet på en sådan måde, at det kan være forbundet med strafansvar, hvis der i finansielle virksomheder tages risici, der klart går ud over, hvad der er forsvarligt set i forhold til den risiko, der ligger i den forretningsmodel, som virksomheden drives efter,” lyder det i notatet.

Men på et andet punkt kommer ministeriet også finanssektoren i møde. I sit høringssvar havde Finans Danmark kaldt det afgørende at få fremhævet, at man i hvert enkelt tilfælde må foretage en individuel bedømmelse af de konkrete omstændigheder og den konkrete og aktuelle risiko for, at ledelsens adfærd kan medføre et tab.

Erhvervsministeriet kalder det nu nødvendigt, at det i bemærkningerne til lovforslaget bliver tilføjet, at der altid vil være tale om en ”konkret, individuel bedømmelse”, når det skal vurderes, om ledelsesadfærden er groft uagtsom.

”Desuden findes det nødvendigt at tydeliggøre, hvilket niveau af uforsvarlig adfærd, der anses for så uacceptabel, at den er strafværdig,” fremgår det.

Nu udestår politiske drøftelser om ministeriets indstillinger, og der kan gå en rum tid, inden lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget. Erhvervsministeriet anbefaler således at sende lovforslaget i separat offentlig høring først.

FinansWatch har bedt erhvervminister Simon Kollerup (S) om en kommentar og har modtaget følgende svar fra Erhvervsministeriet:

”Erhvervsministeriet oplyser, at der fortsat pågår politiske forhandlinger på baggrund af Ansvarsudvalgets betænkning og de høringssvar, der er modtaget.”

Bankledelsers strafansvar står over for revision

Partier vil drøfte fit & proper-regler efter afvisning

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs