Brydekamp om ny finansoverenskomst indledes i coronaens lange skygger
Kent Petersen skal snart på roadtrip.
I hvert fald har formanden for Finansforbundet bedyret, at en stor del af hans arbejdstid i 2022 vil blive brugt på landevejen, hvor han skal rundt i Danmark og møde forbundets medlemmer og tillidsfolk i et større arbejde for at styrke fællesskabet. Rundturen skal imidlertid også benyttes til noget andet.
Om godt og vel et år mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening ved forhandlingsbordet for at nå til enighed om en fornyelse af standardoverenskomsten for finansansatte, der udløber i 2023 og skal erstattes med en ny, treårig aftale.
Og selvom der skal trædes mange skridt, før parterne mødes for første gang, går arbejdet med den nye overenskomst allerede i gang nu. Og dét i et klima, der ifølge Kent Petersen ikke har set vanskeligere ud siden efterdønningerne af finanskrisen.
"Når vi ser på de parametre, vi ellers ville måle efter, altså høj efterspørgsel, stærk kompetenceudvikling, og gode resultater fra den finansielle sektor, så ville det indikere, at vi ville kunne forvente nogle fornuftige lønstigninger. Det skal vi selvfølgelig også gå efter. Men der bare en dark horse denne gang. Den hedder covid-19," siger Kent Petersen.
Usædvanlig periode
På den anden side står Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der varetager arbejdsgivernes interesse.
Først i efteråret i år mødes de to parter ved forhandlingsbordet, hvor der skal udveklses krav.
Forud følger et langt træk, hvor FA indsamler krav og ønsker fra virksomhederne, mens Finansforbundet gør det samme hos medlemmerne. Efterfølgende skal kravene slibes til, før parterne sætter sig sammen.
"Overenskomstforhandlinger er næsten altid svære. Det bliver det også denne gang. Men forhandlingerne er meget sjældent uløselige. Og selvom det bliver svært, er jeg fuldstændig sikker på, at vi kommer til at lande et ansvarligt og holdbart resultat," siger Nicole Offendal, adm. direktør i FA, der for første gang, siden hun tiltrådte stillingen i sensommeren 2021, kommer til at sidde for bordenden ved en overenskomstforhandling som repræsentant for arbejdsgiverne.
"Men det er klart, at forhandlingerne denne gang sker på baggrund af en usikker og temmelig usædvanlig periode: Lange nedlukninger, en global pandemi og et andet økonomisk klima, end vi nogensinde har oplevet før," siger hun videre.
Lønfest
Ved den seneste overenskomstforhandling nåede parterne til enighed om en lønsstigning på 6 pct. i perioden, der udløber den 31. marts næste år. Derudover aftalte parterne en række konkrete initiativer, der skulle øge trivslen på arbejdspladsen.
Blækket var imidlertid knap tørt, før verden lukkede ned på grund af coronakrisen, og siden har hverdagen set mærkbart anderledes ud. Nervøsiteten for, om en ny krise ville skylde ind over sektoren voksede, men de dårlige resultater udeblev.
"Det viste sig, at vi kunne fastholde produktionen og i virkeligheden øge produktionen på en række områder. Men om det samme vil ske i 2022 er næsten umuligt at spå om. Derfor bliver det rigtigt vanskeligt at få fastsat de rigtige tal for de næste tre år. Det er ulempen ved at lave en treårige overenskomst. Det er selvfølgelig også fordelen, for det giver noget tryghed og sikkerhed," siger Kent Petersen, der endnu ikke er klar til at løfte sløret for, hvad Finansforbundet konkret vil gå efter i overenskomstforhandlingen.
Han påpeger dog, at det generelt er vigtigt for medarbejderne, at man får løn, der svarer til det, man er med til at skabe.
Heller ikke Nicole Offendal kan fortælle, hvad arbejdsgiverne konkret kommer til at jagte ved forhandlingsbordet. Det er endnu for tidligt, siger hun.
Men hun håber og tror på, at verden ser mere normal ud, når de endelige forhandlinger går i gang i 2023. Lige nu er der dog store usikkerheder, der ikke tilskynder "lønfest", siger hun.
"Vi ser ind i prisstigninger og et negativt rentemiljø, mens finanssektoren af regeringen er blevet sat til at sponsorere Arne-pensionen. Samtidig lufter EU og den danske regeringen også tanker om yderligere konsolidering. Alt det er med til at presse sektoren økonomisk. Vi leverer fine resultater og forventer også at gøre det i 2022, men der er rigtig mange ting, der presser virksomhederne," siger direktøren og fortsætter:
"Så den her lønfest, som Kent Petersen og måske andre i fagbevægelsen taler om, kommer vi til at diskutere," siger hun.
Hjemmearbejde
En læring fra coronakrisen kommer dog helt sikkert til at nå forhandlingsbordet.
Både Kent Petersen og Nicole Offendal påpeger således, at fleksible arbejdstider og hjemmearbejde bliver et emne, hvor parterne skal finde løsninger.
Her har de allerede haft lejlighed til at varme op under coronanedlukningerne, hvor der flere gange er blevet indgået særaftaler om bl.a. distance- og hjemmearbejde.
"Den fælleskonstruktive tilgang håber jeg, vi kan tage med her, og jeg håber, vi kan bruge vores erfaringer inden for hjemmearbejde og inden for fleksibiliteten," siger Nicole Offendal.
Også Kent Petersen fornemmer, at parterne her har et fælles sigte. Finansforbundet vil derfor arbejde for at få hjemmearbejde og fleksibilitet ind i overenskomsten.
"Vi kommer til at kigge på, hvordan kan man gøre fleksible arbejdsformer til noget, der kan håndteres i en overenskomst uden bare at blive sådan en række bløde formuleringer, der ikke sikrer en tilstrækkelig tryghed for vores medlemmer," siger Kent Petersen.
Nicole Offendal mener dog, at det er vigtigt ikke at vende tingene på hovedet.
"For os er det afgørende, at overenskomsten understøtter virksomhederne og medarbejdernes behov og ønsker. Det skal ikke være omvendt. Det skal ikke være sådan, at vi laver en overenskomst, som andre så skal passe ind i. Det skal være drevet af virksomhedernes behov og medarbejdernes behov," siger Nicole Offendal.
Første skridt mod en fornyelse af overenskomsten bliver som nævnt trådt blandt de to forbunds medlemmer.
Når medlemmernes ønsker er indsamlet, forestår drøftelser med bestyrelserne i henholdvis Finansforbundet og FA, hvor parterne forbereder deres krav.
I efteråret sætter parterne sig for første gang sammen og forventningsafstemmer, og i starten af det nye år begynder det hårde forhandlingsarbejde.
Arbejdsgivere og lønmodtagere er enige om fuld løn under sorgorlov