FinansWatch

Cheføkonom i Sydbank: En stærk krone kan tvinge Nationalbanken til rentesænkning

Mens de fleste centralbanker i den vestlige verden har fokus på stramme pengepolitikken, forventer Sydbanks cheføkonom, at Nationalbanken vil sænke renten.

Cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, forventer, at Nationalbank-direktør Lars Rohde og co. vil sænke renten. | Foto: Jens Dresling

Den danske kroner er så stærk, at det kan tvinge Nationalbanken til at sætte renten ned i første kvartal næste år.

Det vurderer Sydbanks Søren Kristensen, der er cheføkonom i banken, i en analyse.

"I øjeblikket har stort set alle centralbanker i den vestlige verden fokus på at hæve renterne og stramme pengepolitikken. Det gælder bare ikke i Danmark. Her satte Danmarks Nationalbank renten ned i slutningen af september, og nu forventer vi faktisk, at Rohde og co. vil gentage det nummer første kvartal 2022."

"For selv om rentenedsættelsen midlertidigt svækkede kronen, så er den nu igen brølstærk og nærmer sig niveauer, hvor Nationalbanken normalt intervenerer for at svække kronen," skriver han i en analyse fredag morgen.

Den primære årsag til den stærke krone er, at der er en stram likviditet i herhjemme:

"Faktisk er likviditeten også meget strammere end forventet, fordi langt flere penge end ventet i øjeblikket fosser ind i statskassen," påpeger Søren Kristensen og fortsætter:

"I 2022 kan det endda blive særlig slemt, da mange danskere må lide den tort at indbetale store beløb i den såkaldte PAL-skat, som lige nu ser ud til at blive stor. Det skyldes, at 2021 har leveret enorme afkast på pensionsformuerne. Indbetalingen af PAL-skat kan sammen med den i forvejen stramme likviditet tvinge Nationalbanken i arbejdstøjet."

Cheføkonomen vurderer, at Nationalbanken i første omgang vil forsøge at løse det ved at intervenere og sælge kroner, men hvis det ikke løser problemet, kan der blive tale om at sætte renten ned til minus 0,7 pct. fra de nuværende minus 0,6 pct.

"Hvis vi får ret, så skal man dog huske, at det kun er en marginal rentenedsættelse, som primært vil have betydning for obligations-aficionados. Det vil dog have betydning for boliglån med kort rentebinding og mange steder også for indlånsrenten i banken," skriver Søren Kristensen.

Inflationen tager største hop i 13 år

IMF: Centralbanker må stramme op 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs