FinansWatch

Tysk finanstilsyn vil gå undercover som mystery shopper

Fra 2022 vil det tyske finanstilsyn foretage skjulte testkøb for at finde ud af, hvordan kunderne oplever deres interaktion med banker, forsikringsselskaber og investeringsselskaber. De første emner for undercover-undersøgelserne er allerede fastlagt.

Mystery shoppers kan fremover ikke bare findes i butikker. I Tyskland bliver de snart en del af Finanstilsynet. | Foto: Ole Lind/MAG

Det tyske finanstilyn, Die Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (Bafin), har fået nye værktøjer i værktøjskassen, og et af de nye værktøjer er såkaldt mystery shopping. Det skriver FinansWatchs tyske søstermedie, FinanzBusiness.

I det kommende år vil Bafin sende folk undercover for at købe forskellige finansielle produkter for at undersøge, hvordan produkterne ser ud, og hvordan de finansielle virksomheder sælger dem.

Det bliver dog ikke Bafins egne medarbejdere, som kommer til at købe produkterne. I stedet er tilsynet igang med at lede efter et bureau, som kan gennemføre testkøb inden for bank, forsikring og investering.

De to første fokusområder for tilsynets nye mystery shoppers er allerede fastlagt. Først vil man undersøge, hvordan bankerne håndterer spørgsmålet om, hvorvidt kunderne skal oprette en restgældsforsikring, når de optager et lån.

"Til det formål har vi allerede gennemført markedsundersøgelser det seneste år. Men vi forventer en betydelig merværdi af mystery shopping. Vi kan bruge det til at finde ud af, hvad der egentlig foregår på salgsstedet og i forbindelse med salget," siger Christian Bock, der er ansvarlig for forbrugerbeskyttelse hos Bafin, til FinanzBusiness.

Det andet fokusområde er på omkostninger ved investeringer. Her har Bafin også tidligere foretaget markedsundersøgelser, hvor man har lagt mærke til, at omkostningsopgørelserne ikke altid har været transparente i rådgivningsitutionen, hvorfor tilsynet nu vil undersøge sagen nærmere ved brug af de nye mystery shoppers.

Slik, tøj og pizza på afbetaling: Nye gratislån kan gives uden kredittjek

Finanstilsynet advarer mod kryptovaluta: Det er Det Vilde Vesten 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs