FinansWatch

Analyse: Det tyske valg er vidt åbent - udfaldet kan få stor betydning for hele Europas finanssektor

Historisk stor usikkerhed præger det tyske valg, som bliver afholdt på søndag. Ingen kan forudsige, hvornår en ny regering falder på plads, eller hvem der kommer til at sidde i den. Det kan få stor betydning for den finansielle sektor, hvem der kommer til at overtage kanslertitlen efter Angela Merkel.

Der er valg til den tyske Bundestag søndag. | Foto: JOHN MACDOUGALL/AFP / AFP

På søndag er der et historisk parlamentsvalg i Tyskland. Ikke bare fordi tyskerne skal sige farvel til deres kansler, Angela Merkel, som efter 16 år i spidsen for landet har valgt at stoppe sin politiske karriere. Det er nemlig ikke til at forudse, hvordan valget kommer til at falde ud, og dermed hvordan Tyskland vil blive regeret de næste mange, mange år.

Tyskland er en af de vigtigste - hvis ikke den vigtigste - stemme, når der skal laves EU-politik, og derfor er det vigtigt for dansk erhvervsliv og for finanssektoren specifikt, når tyskerne går til stemmeurnerne på søndag.

Men det er ikke til at spå om, hvem der kommer til at sidde på magten. Ifølge Financial Times er mange tyskere i tvivl om, hvem de skal stemme på, og for første gang nogensinde ser de to store partier - konservative CDU/CSU og socialdemokratiske SPD - ikke ud til at få så mange stemmer, at de alene fylder det politiske billede ud, så de kan nøjes med at gå i regering med hinanden.

I stedet tegner der sig allerede nu konturerne af en koalitionsregering med tre partier, men hvem de partier bliver, er endnu ikke til at sige.

Basel-forhandlingerne

Søndagens resultat kan blandt andet få indflydelse på, hvordan Tyskland stiller sig i den kommende debat om, hvordan de nye Basel-krav skal se ud. EU-Kommissionen planlægger at fremlægge sit forslag i oktober, og herefter skal EU's medlemslande blive enige om deres fælles udspil til et forslag, som efterfølgende skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet.

Spørgsmålet er for det første, om der overhovedet er en ny regering på plads, når forhandlingerne går i gang. For fire år siden måtte man helt frem til januar, før regeringen var på plads, og dengang var Angela Merkel et åbenlyst bud på en kansler, og de to store partier dominerede stadig billedet. Denne gang er der - som Politiken beskriver her - adskillige bud på forskellige koalitioner.

Er regeringen ikke på plads, når forhandlingerne går i gang, er der en vis sandsynlighed for, at der ikke kan træffes nogen beslutninger på europæisk plan. Basel-reglerne er en stor ændring i bankernes forhold, det er et kontroversielt forslag fra kommissionen, og dermed vil man i EU's ministerråd sandsynligvis sikre sig, at Tysklands kommende regering har nikket til lovforslaget, inden det sendes videre i systemet.

Hvis der omvendt allerede er blevet enighed om en regering, har sammensætningen af den regering stor betydning for, hvor magtfulde Tyskland vælger at lægge sin vægt. Stridens kerne er lige nu, hvor tekstnært man skal implementere det udkast, som Basel-komiteen har fremsat.

Jamaica eller trafiklys

Danmark, den tyske banklobby og flere andre nordeuropæiske lande ønsker ikke at gå meget tekstnært til værks, fordi de mener, det vil betyde meget større kapitalkrav til bankerne, mens det omvendt vil mindske risikofølsomheden på bankernes balancer.

ECB, EBA, den tyske centralbank og flere sydeuropæiske lande mener omvendt, at det vil være bedst at implementere en relativt tekstnær lovgivning, der ikke vil øge kapitalkravene væsentligt, mens de sydeuropæiske banker til gengæld vil stå stærkere i konkurrencen mod de nordeuropæiske banker.

Bliver det en såkaldt jamaicakoalition - sort for CDU/CSU, gul for liberale FDP og grøn for Die Grüne som farverne i Jamaicas flag - kan Danmark formentlig se frem til en stærk allieret i den tyske regering. I et positionspapir, som det konservative CDU/CSU udsendte i maj, fremhæver partiet, at Basel-komiteen lagde vægt på, at der ikke måtte være tale om kraftigt øgede kapitalkrav hos bankerne, hvilket der ifølge EBA kan være udsigt til hos nogle banker.

Derfor ønsker CDU/CSU, at det såkaldte gulvkrav kun bliver brugt på de kapitalkrav, som er foreslået af Basel-komiteen, og ikke på andre typer af kapitalkrav. Det er det, man kalder parallel stack-tilgangen, som også Danmark håber, man kan indføre.

Bliver det omvendt en trafiklyskoalition, hvor sorte CDU/CSU bliver afløst af røde SPD, kan de tyske diplomaters argumenter under EU-forhandlingerne imidlertid få en lidt anden lyd. Såfremt SPD bliver valgets vinder, kan den tidligere finansminister Olaf Scholz se frem til at blive kansler, og som Frankfurter Allgemeine Zeitung beskriver her, er hans førsteprioritet at sikre stabilitet, så man ikke får en gentagelse af finanskrisen i 2007 og 2008.

Dermed kan Danmark altså se frem til at få Tyskland som modspiller i stedet for medspiller på Basel-forhandlingerne.

Bankunion eller ej

Fremtiden for bankunionen kan også blive påvirket af, om det bliver Olaf Scholz fra SPD eller Armin Laschet fra CDU, som kommer til at overtage stafetten fra Angela Merkel. Bankunionen er endnu ikke færdiggjort, og det skyldes blandt andet, at der er helt grundlæggende uenigheder mellem medlemslandene om, hvordan en fælles indskydergarantifond, som i EU-lingo kaldes EDIS, skal skrues sammen.

Olaf Scholz præsenterede i 2019, da han var finansminister, en stor plan for, hvordan man kan afslutte mange års kamp om, hvordan bankunionen skulle gøres færdig. Den indebar et kompromis, hvor man indførte en fælleseuropæisk garantifond til gengæld for, at man ændrede i reglerne for, hvor mange obligationer bankerne må eje, som var udstedt af deres hjemland.

Planen mødte stor begejstring fra mange forskellige EU-interessenter, men én vigtig spiller afviste udspillet: Olaf Scholzs egen koalitionspartner i regeringen, CDU/CSU, ville ikke være med.

Omvendt siger både SPD og CDU/CSU til FinansWatchs tyske søstermedie, FinanzBusiness, at de ønsker sig en uddybning af bankunionen for bedre at imødekomme det indtjeningspres, som de tyske banker ligesom deres danske kolleger oplever.

Grøn finansiering

På den store dagsorden, der er grøn finansiering, hersker der til gengæld konsensus blandt næsten af alle partierne. FinanzBusiness har spurgt alle partierne, hvordan de ser på den agenda, og her er det kun det højreorienterede Alternativ Für Deutschland, som afviser, at det er nødvendigt, at man fra politisk hold giver incitamenter til at investere grønt.

"Disse indgreb bliver retfærdiggjort med, at man fra politisk hold angiveligt har et højere niveau viden, men det er ikke tilfældet," siger Albrecht Glaser, talsperson for AFD, til FinanzBusiness.

De øvrige partier ser positivt på EU's taksonomi og planer for bæredygtig finansiering, og nogle partier - som for eksempel Die Grüne - vil gå endnu længere og sikre flere penge til grøn omstilling; blandt andet ved at gennemføre en stort anlagt infrastrukturplan.

Basel, bankunion og grøn finansiering er langt fra de eneste initiativer fra EU, som kommer til at påvirke den danske finanssektor. Derfor er der god grund til at følge nærmere med i, hvordan valget kommer til at udspille sig. Hvornår vi kender resultatet, er dog ikke til at sige.

ECB gentager krav om "komplet og hurtig" implementering af nye kapitalkrav

25 centralbanker og tilsyn sparker gang i efterårets store slagsmål 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs