FinansWatch

Flere virksomheder skal inddrage revisor ved årsregnskabet

Ny aftale om revision skal sikre, at færre laver fejl og snyder. Bredt flertal står bag aftalen.

Skatteminister Morten Bødskov (S). | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Fremover skal flere danske virksomheder gøre brug af en revisor, når de laver deres årsregnskab.

Det er resultatet af en ny politisk aftale, der blev indgået onsdag aften, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) laver mange fejl og snyder, når der skal laves regnskab og indberettes skatter og moms.

"Regeringen har styrket skattekontrollen netop for at sætte hårdere ind mod virksomhedssvindel."

"Øget krav om revisorbistand vil være et stærkt bidrag til dette arbejde," lyder det fra ministeren i en kommentar.

En revisor kontrollerer blandt andet virksomheders regnskaber. Det kan nogle små virksomheder dog fravælge at bruge.

Det er virksomheder i flere risikobrancher med et salg mellem fem og otte millioner, der nu skal gøre brug af en revisor.

Det drejer sig om i alt cirka 700 virksomheder. Langt størstedelen af dem gør dog allerede brug af en revisor.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet.

Flertal på borgen støtter nu nye revisionskrav 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs