FinansWatch

Nationalbanken går med i samarbejde om innovationshub

Bank for International Settlements og fire nordiske centralbanker lægger an til lancering af innovationshub i Sveriges hovedstad.

Danmarks Nationalbank er gået sammen med centralbankerne i Island, Norge og Sverige samt Bank for International Settlements om BIS Innovation Hub Nordic Centre i Stockholm. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Bank for International Settlements (BIS) – der nogle gange kaldes centralbankernes centralbank – er gået sammen med centralbankerne i Danmark, Island, Norge og Sverige om at oprette BIS Innovation Hub Nordic Centre i Stockholm. Det oplyser Danmarks Nationalbank i en pressemeddelelse.

Huben vil blive den femte af slagsen, som BIS står bag. De fire øvrige er placeret i Toronto, London, Frankfurt og Paris. De fem hubs har seks fokusområder: tilsynsteknologi og regulatorisk teknologi, den næste generation af finansielle markedsinfrastrukturer, digitale centralbankvalutaer, decentraliseret finansiering, cybersikkerhed og grøn finansiering. Det er endnu uafklaret, hvilke af de seks områder der skal være særligt fokus på i den nye hub i Stockholm.

"De nordiske landes levende og innovative fintech-miljø vil være katalysator for vigtige forsøg, der skal bidrage til, at centralbankerne kan løfte udfordringerne med den digitale fremtid," udtaler Benoît Cœuré, chef for BIS Innovation Hub, i meddelelsen.

De nye centre, bl.a. dét i Stockholm, vil åbne i løbet af de næste to år.

Rapport: Nye Basel-krav kan give europæiske banker ekstra kapitalkrav på 200 milliarder euro

Nye kapitalkrav kan ramme virksomheder hårdt 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs