FinansWatch

Wammen venter højeste vækst i 15 år

Underskuddet på de offentlige finanser blev mindre i 2020 end forventet, fremgår det af økonomisk status.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har fremlagt regeringens forventninger til den økonomiske udvikling. | Foto: Jens Dresling

Finansminister Nicolai Wammen (S) forventer en vækst i dansk økonomi på 2,1 procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2021 og 3,8 i 2022, siger han i forbindelse med den årlige afrapportering til EU.

Det fremgår af det nye konvergensprogram for 2021, som er blevet offentliggjort torsdag. Konvergensprogrammet er en årlig afrapportering til EU med status på dansk økonomi.

En vækst på knap fire procent i 2022 vil ifølge Finansministeriet være den højeste bnp-vækst i 15 år.

"Dansk økonomi er på vej tilbage med udsigt til den højeste vækst i 15 år. Der tegner sig en stærk og hurtig genstart, hvor vi allerede næste år indhenter det tilbageslag, vi har oplevet under corona," siger Wammen i en pressemeddelelse.

Det seneste år har coronakrisen udfordret dansk økonomi massivt. Diverse hjælpe- og stimulipakker er blevet lavet sammen med et flertal af Folketingets partier for at holde hånden under dansk økonomi.

"Regeringen har med bred opbakning ført en aktiv finanspolitik, som har givet danske lønmodtagere og virksomheder større tryghed gennem krisen - og som samtidig har lagt fundamentet for et solidt økonomisk opsving."

"Derfor ser vi, at dansk økonomi står med et godt udgangspunkt for at komme hurtigt igen," siger Wammen.

Den førte politik skønnes ifølge Finansministeriet at holde hånden under cirka 85.000 job i 2021 og 40.000 job i 2022.

Mere fra FinansWatch

Klager over Tryg fylder op hos ankenævn

Målt i forhold til markedsandel ligger Tryg i top når det kommer til kundesager, der er gået i en så stor hårdknude, at de skal behandles af Ankenævnet for Forsikring. Tryg fremhæver selv en stor vækst som årsag og påpeger, at antallet af klager udgør en brøkdel af de samlede sager.

Lokalbank gennemfører første transaktion med NemID-efterfølger

En succesfuld test indskriver Hvidbjerg Bank som den første til at gennemføre en transaktion med det kommende MitID-system. "Efter sommerferien forventer vi, at vores kunder vil være nogle af de første, der får mulighed for at benytte Danmarks nye digitale ID," siger serviceleder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs