FinansWatch

Finansforbundet og FA har betænkeligheder ved nyt whistleblower-lovforslag

Både hos Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har man bekymringer i forhold til nyt lovforslag om bedre beskyttelse af whistleblowere. Førstnævnte er dog klart mest positiv.

Regeringen med justitsminister Nick Hækkerup i spidsen (på billedet), har præsenteret nyt lovforslag til bedre beskyttelse af whistleblowere. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I 2019 vedtog EU et direktiv, der skal sikre bedre beskyttelse til whistleblowere i alle sektorer. Regeringen skal omsætte direktivet til dansk lovgivning i år, og nu har man taget første skridt ved at sende et nyt lovforslag i høring.

Lovforslaget rummer krav om, at alle private virksomheder og myndigheder med over 50 ansatte opretter en whistleblowerordning. Desuden oprettes en ekstern ordning i Datatilsynet. Derudover skal whistlebloweres identitet holdes fortrolig, ligesom regeringen vil indføre et forbud mod repressalier mod whistleblowere.

"Det er i samfundets interesse, at overtrædelser og alvorlige forhold kommer frem i lyset, og whistleblowere kan spille en central rolle i at afdække forhold, som ellers kan være svære at opdage," siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Forvirring og usikkerhed

På grund af EU-regulering på det finansielle område fra 2014 har finanssektoren været en form for test-kanin på området. De fleste finansvirksomheder har i dag en intern whistleblowerordning, og Finanstilsynet har oprettet en ekstern ordning, som man også kan anmelde mulige forseelser til.

Men også i finanssektoren kan whistleblowere beskyttes bedre. FinansWatch bragte i forrige måned en debatserie, hvor en række aktører i sektoren forholdt sig til den kommende whistleblowerlovgivning.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fortalte i sit debatindlæg, at man mest af alt ønskede sig gennemskuelige regler. Det har man dog ikke fået, mener underdirektør i FA, Merete Preisler.

"Generelt synes vi, at det er tale om overimplementering," siger Merete Preisler, der understreger, at der er meget i forslaget, som man i FA er betænkelige ved.

"Den finansielle sektor er i forvejen omfattet af nogle helt specifikke regler. Nu skal ansatte i finanssektoren til at være omsat af flere regelsæt. Vi frygter, at det kommer til at betyde forvirring og usikkerhed for både ansatte og virksomheder. Jo enklere reglerne er, jo mere vil de blive brugt," siger Merete Preisler.

Får trukket det ned over hovedet

Merete Preisler mener grundlæggende ikke, at der er blevet skelet til, at finanssektoren i forvejen har velfungerende regler på området.

"Nu får vi trukket et kompliceret regelsæt ned over hovedet, som ikke forholder sig til det, der allerede er gældende, fordi finanssektoren har været på forkant med at sikre relevante og klare regler. Men det er der tilsyneladende ikke forståelse for hos lovgiver," siger hun.

FA er heller ikke tilfreds med, at koncerner, der har flere end 250 medarbejdere og opererer over flere landegrænser, ikke kan dele samme whistleblowerordning.

"Det kan man undre sig over - i særdeleshed fordi reglerne hidfører direkte fra EU-lovgivning," siger Merete Preisler.

Tingene går i den rigtige retning, men…

Hos Finansforbundet ser man med noget mildere øjne på Regeringens arbejde.

"Tingene går i den rigtige retning. Der er nogle rigtig fine pejlemærker. Men det skal der også være, for der er blevet arbejdet med det her i mange år. Vi satte det første gang på agendaen over for lovgiverne i 2010," siger næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, der mest af alt glæder sig over, at bevisbyrden vil blive vendt om i whistleblowersager.

Det var et af forbundets store ønsker, at det ikke skal være op til whistleblowere, der bliver fyret, degraderet eller på anden vis uretfærdigt behandlet efter en indberetning, at bevise, at det er dennes indberetning, der har forårsaget repressalierne. Ifølge lovforslaget er det nu arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden i sådan en sag.  

Men Michael Budolfsen har også to store udfordringer, fortæller han. Det første handler om whistlebloweres kompensationsgrad, hvis de bliver uretfærdigt behandlet som følge af en indberetning.

"Det er paradoksalt, at en direktør, der skulle miste sit job som følge af en whistleblowers indberetning, går fra virksomheden med minimum to års løn, mens det meste en whistleblower kan få, måske er ni måneders løn," siger Michael Budolfsen og fortsætter:

"Man skal ikke gøre det for pengene, men man sætter sit gode navn, rygte og forsørgelsesgrundlag på spil, når man whistleblower. Derfor skal der være en vis rimelighed og proportionalitet." siger han.

Han mener, at to års løn også burde være gældende for whistleblowere.

En informationsindsats

Dernæst er han ikke tilfreds med, at lovteksten fokuserer på fortrolighed fremfor anonymitet. For det kan betyde, at whistlebloweres identitet ikke beskyttes godt nok.

Modsat FA er Michael Budolfsen til gengæld ikke bange for, at de ansatte i sektoren kan blive forvirrede over de forskellige regelsæt.

"Der er et lidt mere fintmasket system på finansområdet, fordi vi har en særskilt lovgivning. Men de her opstramninger bliver lagt ned over finanssektoren. Det finder vi ud af, og det er en informationsindsats," siger han.

Lovforslaget har høringsfrist i slutningen af måneden. 

Større bøder og forbud mod mundkurve: Her er aktørernes hovedpointer fra debatserie om whistleblowerlovgivning 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs