FinansWatch

USA's kommende finansminister vil lade markedet styre dollar

Den amerikanske dollar kommer til at flyde frit under den nye finansminister, lover hun.

Janet Yellen er ny finansminister i USA. | Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205

USA's kommende finansminister, Janet Yellen, ventes tirsdag at benytte sin tale i Senatets finanskomité til at bekræfte tidligere tiders amerikansk politik om at lade finansmarkederne styre værdien af dollar.

Det skriver Wall Street Journal.

Yellen, der tidligere har været øverste chef for den amerikanske centralbank, skal til høring i Kongressen for at blive godkendt som ny finansminister, og falder talen på den nye Biden-administrations dollarpolitik, er Yellen forberedt på at komme med et simpelt budskab:

"Værdien af den amerikanske dollar og andre valutaer bør blive fastsat af markedet. Markederne tilpasser sig, så det afspejler forskelle i den økonomiske udvikling og faciliterer generelt tilpasninger af den globale økonomi," oplyser kilder om Yellens budskab.

Hun ventes dermed at gøre op med USA's snart forhenværende præsident, Donald Trump, der ved flere lejligheder har talt for en svagere dollar og derved er afveget fra de seneste mange års amerikansk politik på området.

Dollar ligger mandag eftermiddag en anelse styrket i 1,2058 dollar per fra euro 1,2095 dollar fredag eftermiddag.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs