FinansWatch

S-parlamentariker vil tage tilsyns frifindelse op i EU-udvalg

EU's udvalg for økonomi og valuta skal granske, hvordan Finanstilsynet blev frifundet af EU's bankmyndighed.

Jeppe Kofod, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet | Foto: Ritzau Scanpix / Henning Bagger

Frifindelsen af det estiske og danske finanstilsyn i hvidvasksagen om Danske Bank fra bestyrelsen i EU's bankmyndighed, EBA, bliver et emne for EU-Parlamentets økonomiudvalg.

Det siger den danske EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S), der er suppleant i udvalget, og som har tænkt sig at rejse frifindelsen i udvalget.

En undersøgelseskomité i EBA har undersøgt, hvordan de to landes finanstilsyn har håndteret Danske Banks hvidvasksag. Komitéen fandt fire brud på EU-loven begået af de to tilsyn.

Men da bestyrelsen i EBA skulle stemme om, hvad konklusionen på undersøgelsen skulle være, blev tilsynene frifundet.

Med til den afstemning var direktørerne fra både det estiske og danske tilsyn.

Det forstår Jeppe Kofod ikke.

"Jeg kan slet ikke forstå, at det overhovedet er muligt, at man kan være med at beslutte konklusioner, hvor man er drønhamrende inhabil," siger han. 

"Hvis man havde vedtaget konklusionerne fra den her rapport fra EBA, havde man kritiseret sig selv. Pludselig kan man sidde og stemme imod konklusionerne. Det kan jeg ikke forstå, at man kan få lov til."

Han tage EBA's arbejdsgange op i EU-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg.

"Det er en klokkeklar skandale. Det står sort på hvidt i en rapport fra Den Europæiske Bankmyndighed, at EU-loven er blevet brudt i fire tilfælde," siger han.

"Samtidig har man sagt til offentligheden, at der ikke er noget at komme efter, fordi man sidder i bestyrelsen af Den Europæiske Bankmyndighed og kan stemme imod konklusioner, som dygtige undersøgere har fundet."

Undersøgelsen af tilsynet med Danske Bank er kommet i stand på baggrund af historier gravet frem af avisen Berlingske om aktiviteter i bankens estiske filial.

Her har udenlandske kunder ifølge bankens egen undersøgelse ført store milliardbeløb gennem banken.

Undersøgelsen fandt 6200 mistænkelige kunder. Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial i perioden 2007-2015 udgjorde 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1500 milliarder kroner.

Undersøgelsen har ikke kunnet fastslå, hvor stor en del af beløbet, der er "mistænkeligt". Men det er formentligt "en meget stor del" af de 1500 milliarder kroner.

Finanstilsynets chef var med til at frikende Finanstilsynet i hvidvask-sag 

Undersøgelse: Finanstilsynet brød EU-lov i hvidvasksag 

Mere fra FinansWatch

Minibørs skruer op for fokus på Danmark

Den svenske minibørs Spotlight har et godt øje til danske selskaber og har sat sig som mål at børsnotere 25 af slagsen i løbet af de næste tre år. Life science-selskaber er et prioriteret fokus, lyder det fra vækstbørsens nyudnævnte adm. direktør.

Kryptokollaps bliver lakmusprøve for industriens sikre havne

Et kollaps af en af de mest betroede stablecoins har sendt chokbølger igennem kryptoindustrien og skabt frygt for, hvad der vil ske, hvis en lignende skæbne undergår andre vigtige aktiver. Sammenbruddet er blevet sammenlignet med Lehman Brothers-krakket samt en historisk sort onsdag i 1992.

Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering

Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs