FinansWatch

Fed-chef vil fortsætte tiden ud trods kritik fra Trump

Jerome Powell siger, at han – trods kritik fra præsident Trump – vil fortsætte tiden ud som centralbankchef.

Jerome Powell Foto: Federal Reserve

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, ser ikke risiko for, at USA's præsident, Donald Trump, får verfet ham ud af banken før tid.

Det sagde han søndag under et interview med tv-stationen CBS, skriver nyhedsbureauet AFP.

"Loven er tydelig om, at jeg har et fireårigt embede. Og jeg har fuldt ud til hensigt at indfri det," siger Powell.

Meldingen kommer oven på kraftig kritik fra Trump af bankens renteforhøjelser sidste år, hvilket ifølge AFP har skabt spekulationer om, hvorvidt Trump ville tage embedet fra Powell, selv om Trump selv havde udpeget ham.

I forhold til den generelle økonomiske udvikling, så bemærkede Powell, at væksten ventes at aftage i år, men han afviste også, at der er risiko for recession.

"I år venter jeg, at væksten vil fortsætte med at være positiv og fortsætte ligge på et sundt niveau," sagde centralbankdirektøren.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere