
I den første FinansWatch Podcast kan du høre Finans Danmarks adm. direktør, Ulrik Nødgaard, give sine bud på vejen ud af finanssektorens omdømmekrise.
Ulrik Nødgaard taler om, hvor svært det er at ændre opfattelsen af, at der skulle ligge en bevidst kalkule bag de mange sager, som bankerne har døjet med i de senere år. Vejen tilbage er brolagt med handlinger.
Han har forståelse for vreden og den hårde retorik, der rammer bankerne i solar plexus i denne tid.
"Den har vi også selv inviteret til," siger han i podcasten.
Men er den magtfulde brancheorganisation blevet bovlam og tandløs? Hvorfor tager han ikke til genmæle i en offentlig debat, hvor politikere – også fra regeringsbærende partier – generaliserer og taler om banditter, svindlere og grådighed?
Er der overhovedet ingen grænse for, hvor meget ny regulering Finans Danmark vil acceptere?
Jo – der er en klar rød linje for Ulrik Nødgaard. Lyt med i podcasten nedenfor.
Podcasten kan også lyttes og hentes hér.
Har du kommentarer til ugens udsendelse, er vi også meget in teresserede i ris, ros og feedback.
God fornøjelse – og tak fordi du lytter med.
Mere fra FinansWatch
Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med
Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.
Trods bekymret minister håber brancheorganisation på nul ændringer af pensionsprodukter
Pensionister i pengenød: Det undrer ikke brancheorganisation F&P, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) beder Finanstilsynet om at se nærmere på, om reglerne trænger til en opdatering, så danske pensionister kan føle sig trygge i pensionstilværelsen. Alligevel håber vicedirektør Jan V. Hansen ikke, at et nærstudie vil føre ændringer med sig.