Finanstilsynet »har levet op til sine forpligtelser som ansvarlig tilsynsmyndighed for Danske Bank«.

Sådan skrev tilsynsformand David Lando skråsikkert i den redegørelse, som udkom i slutningen af januar. Finanstilsynetfrikendte dermed sig selv i hvidvasksagen, hvor mistænkelige transaktioner for omkring 1.500 mia. kroner uhindret strømmede gennem Danske Banks estiske filial.

Men nu sår en række jurister tvivl om centrale dele af Finanstilsynets forklaring, skriver Information.

Baggrunden er, at Danske Bank er blevet kritiseret for ad flere omgange at have afgivet forkerte oplysninger i sagen. Omvendt er tilsynet blevet kritiseret for at stole for meget på Danske Banks oplysninger, for ikke at have undersøgt sagen grundigt nok og for ikke at have brugt de muligheder, de faktisk havde for at gribe ind.

Finanstilsynet forsvarer sig i redegørelsen bl.a. med følgende argument: Selvom banker lovmæssigt har pligt til at give tilsynet korrekte oplysninger, er der ikke noget i loven, der forpligter bankerne på "at orientere Finanstilsynet, hvis det senere viser sig, at oplysningerne var forkerte".

Den måde at fremstille det på er dog forkert, lyder det fra de juridiske eksperter.

"Når der er oplysningspligt for en virksomhed, er det mest oplagt at forstå det som, at der også er pligt til at rette fejlagtige oplysninger," siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, til Information.

"Det er usædvanligt, at en offentlig myndighed, der er sat til at føre tilsyn, tænker sine egne redskaber så restriktivt, som Finanstilsynet gør i det her tilfælde. Dermed indskrænker tilsynet sin egen effektivitet," siger Michael Gøtze.

Niels Skovmand Rasmussen er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i regulering af finansielle virksomheder. Også han vurderer, at Finanstilsynet i det her tilfælde "fortolker oplysningspligten indskrænkende".

Simpelt sagt udnytter tilsynet altså ikke sin handlekraft til fulde. Og det står i kontrast til, hvordan Finanstilsynet normalt arbejder og agerer, oplyser lektoren.

"Tidligere har vi set eksempler på, at Finanstilsynet omvendt fortolker deres beføjelser udvidende – for at kunne føre et tilstrækkelig effektivt tilsyn med finanssektoren. Derfor er denne fortolkning overraskende. Det skal i øvrigt ses i lyset af, at Folketinget de seneste år netop har styrket Finanstilsynets mandat," siger Niels Skovmand Rasmussen.

Når Finanstilsynet underspiller sine handlemuligheder, kan det nemmere frikende sig selv i forhold til kritikken om, at tilsynet ikke er gået hårdt nok til Danske Bank. På den måde maler tilsynet et "skønmaleri" af, at man har levet op til sit ansvar, mener SF'eren Lisbeth Bech Poulsen.

"Tilsynet gør sig selv mindre, end det er, og prøver at sige, at man ikke havde værktøjet, selv om man rent faktisk havde det. Det er beskæmmende og dybt problematisk."

"Finanstilsynets frifindelse af sig selv er ikke meget værd nu," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun bakkes op af Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby, der kalder tilsynets argument for "absurd".

"Finanstilsynet vasker hænder og fralægger sig ansvaret, som de i stedet skubber over på Danske Bank. Det er da forventeligt, at kontrolinstansen selv mener, at der er en pligt til at rette forkerte oplysninger. Nu har Danske Bank så fået et stempel på, at det er i orden, at de ikke har sendt korrekte oplysninger bagefter," siger Hans Kristian Skibby.

Finanstilsynets redegørelse er stilet til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), som for nyligt igangsatte politiske drøftelser af, hvordan man fremadrettet kan styrke Finanstilsynet og regulere bankerne i kampen mod hvidvask og skattesvindel.

Tilsynet foreslår, at banker og andre finansinstitutter fremover forpligtes til selv at berigtige de oplysninger, som de har givet til Finanstilsynet, hvis oplysningerne senere viser sig ikke at give et retvisende billede.

Men det tiltag bør som nævnt ikke være nødvendigt, vurderer KU-professor Michael Gøtze.

"Normalt vil man som tilsyn tænke sine værktøjer så dybt som muligt. Man kan godt skrive det ind med flammeskrift i paragraffen, så det vil blive endnu klarere. Men redskabet er allerede lagt ind mellem linjerne," siger Gøtze.

Han får opbakning af Frederik Waage, som er dr.jur. og forvaltningsekspert ved Syddansk Universitet.

"Jeg er enig i, at det her forekommer indskrænkende. Og spørgsmålet er, om Finanstilsynet har overholdt deres undersøgelsespligt i tilsynet med Danske Bank. Det er helt afgørende, idet tilsynet har en generel pligt til at undersøge sager, de behandler, tilstrækkeligt," forklarer Frederik Waage.

Så Finanstilsynet kan ikke bare forfalde til, at eftersom det ikke står eksplicit i loven, så er bankerne ikke forpligtede til at berigtige forkerte oplysninger?

"Nej, det kan tilsynet ikke. Hvis tilsynet har eller burde have en indikation af, at der er noget galt, så har de både pligt og hjemmel til at undersøge det. Finanstilsynet er fra flere sider blevet beskyldt for at tro for meget på Danske Bank. Spørgsmålet er, om alarmklokkerne burde have ringet," siger Frederik Waage.

Kritikken af Finanstilsynet har fået Den Europæiske Bankmyndighed til at indlede en undersøgelse af vagthundens håndtering af hvidvasksagen. Tilsynets svar skal derfor også ses i det lys, påpeger Waage.

"Man må formode, at Finanstilsynet kommer til at stå skoleret for, om de har efterlevet de regler og den oplysningspligt, der gælder for danske myndigheder. Og her vil undersøgelsesprincippet – om man som myndighed har belyst sagen ordentligt – være helt centralt," siger Frederik Waage.

I 2007, 2012 og 2013 fik Finanstilsynet oplysninger fra de ansvarlige i Danske Banks hovedsæde for forebyggelse af hvidvask.

"Oplysningerne gik i alle tre tilfælde ud på, at hvidvaskforebyggelsen i filialen var tilfredsstillende," skriver Finanstilsynet i den 142 sider lange redegørelse.

Et andet sted påpeger tilsynet, at Danske Banks ledelse i begyndelsen af 2014 blev opmærksom på problemerne i den estiske filial. Banken orienterede dog ikke Finanstilsynet før 2015.

Det gjorde til gengæld det estiske tilsyn, som i 2012 og 2013 henvendte sig til Finanstilsynet "om mulige hvidvaskproblemer". Alligevel sendte ledende medarbejdere i Danske Bank "detaljerede beskrivelser" af bankens "udmærkede hvidvaskforanstaltninger" til Finanstilsynet.

Endvidere fik Finanstilsynet i 2007 en klar advarsel af den russiske centralbank om "mulig kriminel aktivitet og hvidvask" anslået til "milliarder af rubler om måneden". Finanstilsynet rettede henvendelse til Danske Bank, som afviste enhver mistanke om hvidvaskproblemer. Bankens advokatundersøgelse konstaterede senere, at "det havde været mere korrekt at konkludere det modsatte."

Finanstilsynet har flere gange erkendt, at man stolede for meget på de oplysninger, som Danske Bank afgav.

Men at der ligefrem ikke skulle være noget i loven, som dengang forpligtede Danske Bank til at rette de forkerte oplysninger, kalder Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura.dk, for "et usædvanligt synspunkt".

"Jeg har aldrig hørt om nogen offentlig myndighed, som mente, at man som borger eller virksomhed bare kunne lade være med at vende tilbage med rigtige oplysninger. Det er vanskeligt at finde ud af, hvad der er op og ned, hvis tilsynet ikke engang kræver det," siger Jakob Dedenroth Bernhoft, der har fulgt sagen tæt.

"Det holder simpelthen ikke vand," siger han.

Information har spurgt Finanstilsynet, hvad grundlaget er for at konstatere, at der ikke er pligt til at berigtige fejlagtige oplysninger – og hvorfor tilsynet ifølge eksperterne indskrænker sine beføjelser. Finanstilsynet har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail skriver vicedirektør Rikke-Louise Petersen:

"Finanstilsynets forslag skal tydeliggøre virksomhedernes forpligtelse til af egen drift at kontakte Finanstilsynet, hvis det efterfølgende viser sig, at de oplysninger virksomheden tidligere har givet, giver et forkert billede af forholdene i virksomheden."

SF's Lisbeth Bech Poulsen vil tage de nye oplysninger med til forhandlingerne med erhvervsminister Rasmus Jarlov.

"Vi må hellere få skåret ud i pap i lovgivningen, at fejlagtige oplysninger til Finanstilsynet selvfølgelig skal berigtiges. Men det skal tilsynet ikke bruge som et argument for, at der hidtil har været et hul i loven," siger hun.

(DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF INFORMATION)