FinansWatch

Totalkredit fører an i udlån til boliger i Udkantsdanmark

Hvis realkreditinstituttet Totalkredit ikke fandtes, ville det være endnu sværere at få et lån til en bolig i landdistrikterne, skriver nyhedsmediet Finans.

Direktør i Totalkredit, Camilla Holm.

Nykredits datterselskab, Totalkredit, spiller en vigtig rolle i forhold til at finansiere boligkøb i landdistrikterne, skriver nyhedsmediet Finans.

Mens Danske Bank og Nordeas realkreditinstitutter har trukket sig tilbage fra yderområderne, havde Totalkredit en markedsandel på hele 65 pct. af samtlige realkreditlån i landdistrikterne i årets første seks måneder mod en generel markedsandel på landsplan på omkring 40 pct., skriver nyhedsmediet.

"Der er ingen tvivl om, at det ville være sværere for boligejere at få et lån i landdistrikterne, hvis Totalkredit ikke var der. Ligesom priserne ville være betydeligt højere. På den måde kan man sige, at det danske realkreditsystem og Totalkredit i særdeleshed har en enorm betydning for sammenhængskraften i Danmark," siger Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, til Finans.

Totalkredit yder boliglån i samarbejde med en lang række partnerbanker i Danmark.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere