FinansWatch

Landbrugskrise har været blid ved realkreditten

Modsat bankerne er realkreditsektoren sluppet relativt billigt fra krisen i landbruget, skriver Finans. (Opdateret)

(Opdateret med nyt fjerde afsnit.)

Det har været begrænset med tab i den danske realkreditsektor, når det gælder den krise, som har hængt over landmændene siden 2007. Det skriver Finans på baggrund af tal fra Finanstilsynet.

Realkreditselskaberne har i de seneste ti år kun realiseret tab på i alt 1,4 mia. kr., selvom sektoren har landbrugsudlån for 279 mia. kr. Til sammenligning realiserede bankerne i 2016 tab på 3,5 mia. kr. på landbrugskunderne.

Som Finans påpeger, hænger forskellen sammen med, at realkreditselskaberne har pant i de nederste og mest sikre 60 - 70 pct. af landbrugsbedrifternes værdi.

Med til de lave tab for realkreditten hører dog også, at banken, der har formidlet det enkelte realkreditlån, typisk stiller en garanti for den yderste del af realkreditlånet, og det betyder, det er banken - og ikke realkreditinstituttet - der tager de yderste tab på realkreditlånet.

Erhvervsmediet pointerer dog, at trods de få tab så realkreditsektoren alligevel skruet op for bidragssatserne hos landmændene. De årlige bidragsopkrævninger er fra 2007 - 2016 således øget fra 700 mio. kr. til 1,8 mia. kr.

Landbrugsdom giver bankbosser hovedpine

Landbrugets andel af bankernes tab er fordoblet på et år

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere