FinansWatch

Danske banktopchefer: Vilde stigninger i boligpriserne er uholdbare

Både Danske Bank og Nordea er nu bekymret for prisstigningerne på boligmarkedet i de større byer. Det skriver Berlingske Business.

København set fra oven.

Både Danske Banks topchef, Thomas F. Borgen, og Nordeas danske landechef, Frank Vang-Jensen, advarer nu om, at advarselslamperne blinker, når det gælder prisstigningerne på boliger i landets to største byer. Det skriver Berlingske Business.

"Vi ser i visse dele af Danmark prisstigninger, som er meget, meget høje. Det er ikke holdbart. Kortsigtet er vi ikke bekymrede for en boligboble, men det er klart, at man er nødt til at forholde sig til udviklingen i København, Aarhus og Aalborg. Det kan ikke fortsætte med næsten tocifrede vækstrater," siger Frank Vang-Jensen til Berlingske Business.

Og synspunktet møder opbakning fra Danske Bank, der ligeledes mener, at det er tid til at "være på vagt" over for priserne på ejendomsmarkedet.

Udmeldingerne kommer efter et forår, hvor flere økonomer, heriblandt nationalbankdirektør Lars Rohde, har advaret især om risikoen ved det københavnske boligmarked. Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, mener at det er for tidligt at tale om overophedning, men han ser en risiko for, at vi bevæger os i den retning.

Realkredit Danmark glæder sig over svag fremgang i udlånet

Nordea og Danske Bank dybt uenige om udlån til ophedede boligmarkeder

Tidligere erhvervsminister advarer: Pas på boligmarkedet og hold bankerne i stram snor

Nationalbankchef advarer politikere: Træf nu ikke overilede beslutninger

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere