FinansWatch

Socialdemokratiet freder gebyr for at skifte realkreditinstitut

Socialdemokratiet vil fastholde flyttegebyr ved bidragsforhøjelser. Dermed ser det politiske flertal for at gøre det billigere for kunder at skifte realkreditinstitut ud til at smuldre.

I midten af september foreslog et ekspertudvalg nedsat af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, at realkreditinstitutterne skal fjerne flyttegebyrer, kursskæring og kurtager, hvis private kunder vil flytte deres boliglån efter varsling af nye bidragsforhøjelser.

Forslaget har fået opbakning fra Alternativet, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti. Socialedemokratiet vil dog ikke være med til at fjerne flyttegebyret, og dermed ser der ikke ud til at være politisk opbakning til at gennemføre anbefalingen. Det skriver Ekstra Bladet.

”Vi synes, at det er en usolidarisk model, at det er de blivende kunder, som skal betale for, at der er nogen, som flytter,” siger Thomas Jensen (S), erhvervsordfører, til Ekstra Bladet.

DF klar til at fjerne flyttegebyr ved bidragsforhøjelser

Argumentet om, at det efterlader de resterende kunder med en ekstraregning, bliver skudt ned af seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. Han peger på, at konkurrencen på markedet vil betyde, at prisen også vil blive sat ned for de tilbageblevne kunder.

Anbefalingen om at fjerne flyttegebyret var den femte af i alt otte anbefalinger i en rapport fra regeringens ekspertudvalg om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet, der blev offentliggjort 16. september.

Troels Lund: Realkreditten er den vigtigste sag på det finansielle område

Et flertal bestående af de uafhængige eksperter og forbrugerrepræsentanterne i udvalget foreslog, at realkreditinstitutterne skal fjerne flyttegebyrer, kursskæring og kurtager, hvis private kunder vil flytte deres boliglån efter varsling af nye bidragsforhøjelser.

Læs alt om realkredittens bidragsforhøjelser

V og S tøver med klar udmelding om krav til realkreditlån

Lars Rohde: Realkredittens forklaring på bidragsforhøjelser holder ikke

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere