FinansWatch

Venstrefløjen vil stramme reglerne efter Nykredit-ballade

Realkreditselskaber, der hæver priserne, skal ikke samtidig forgylde deres aktionærer, lyder rødt forslag.

Enhedslisten, SF og Alternativet foreslår sammen en række stramninger af realkreditinstitutternes muligheder for at hæve priserne, de såkaldte bidragssatser.

"Det skal være gennemsigtigt, hvad bidragssatserne går til, og de skal ikke hæves for at betale udbytte til aktionærer," siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock, i en fælles pressemeddelelse fra de tre partier.

Forslaget kommer, efter at realkreditkæmpen Nykredit har været i stormvejr.

Nykredit-direktør revser kritikere: Vi vil blive udfordret af kommende regler

Nykredit-selskabet Totalkredit hæver priserne for sine realkreditkunder med den begrundelse, at koncernen regner med, at der i fremtiden vil blive stillet strammere krav om finansiel polstring.

Men står det til de tre røde partier, skal realkreditinstitutter fremover kun kunne hæve bidragssatserne i allerede indgåede aftaler, hvis ny lovgivning rent faktisk øger kapitalkravene.

Ifølge Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, er det urimeligt, hvis boligejerne ikke kan stole på de rammer for lånet, de har aftalt med realkreditinstituttet.

"Almindelige mennesker føler sig med rette låst og tvunget til at punge ud efter realkreditinstitutternes forgodtbefindende. Derfor har vi brug for regler, der kun gør det muligt at hæve satserne, når lovgivning øger kapitalkravene," siger han.

Troels Lund: Finanssektorens kæmper skal være på børsen

Partierne foreslår også, at det skal være forbudt at udbetale udbytte til aktionærerne to år efter, at bidragssatserne er hævet, og forslaget indeholder også regler om, hvilke gebyrer der må opkræves, hvis en kunde ønsker at skifte til et andet realkreditselskab.

Tiden er komme til strammere regulering, siger SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

"Den danske realkreditmodel har skiftende ministre rejst rundtur i verden med, og vi er vokset op med historien om de billige lån, der var uafhængige af en kapitalistisk banksektor," siger hun i meddelelsen.

"Sådan er virkeligheden ikke længere," tilføjer Lisbeth Bech Poulsen.

Nykredit angriber kritisk artikel om Basel-krav

Magtfuld komité undsiger Nykredits begrundelse for prisstigninger og børsnotering

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere