FinansWatch

Medie: Opposition vil blokere for realkreditdiamant

Oppositionen kan ikke acceptere tilsynsdiamanten for realkreditsektoren, og vil blokere for Finanstilsynets forslag, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Det politiske flertal balancerer på en knivsæg.

Foto: Mogens Flindt, Polfoto

Oppositionen vil forsøge at blokere Finanstilsynets nye realkreditdiamant. Det siger den konservative erhvervsordfører Brian Mikkelsen til Nyhedsbureauet Bloomberg.

"Vi kan ikke støtte sådan et forslag" fordi det "vil skade realkreditsektoren, gøre det sværere at komme ind på boligmarkedet og skade boligerne i udkantsdanmark," siger Brian Mikkelsen i et interview med Bloomberg.

Han siger også til nyhedstjenesten, at regeringen burde basere ændringer i realkreditsektoren på et flertal i Folketinget, og siger at det er "forkert" at indføre reglerne via Finanstilsynet.

Ifølge Brian Mikkelsen arbejder oppositionen stadig på et officielt svar på Finanstilsynets tilsynsdiamant for realkredit, men han oplyser til Bloomberg, at også Venstre er med på at blokere for realkreditdiamanten, der blandt andet vil gøre det sværere at opnå afdragsfri lån.

Bloomberg har også talt med Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby og Liberal Allliances Joachim B. Olsen, der begge siger at de støtter modstanden mod realkreditdiamanten.

Dermed er regeringen tæt på at have et flertal imod sig i sagen, da de fire partier kan mønstre 86 mandater. Såfremt enten SF eller Enhedslisten vælger at forholde sig neutrale eller gå med oppositionen, vil regeringen ikke have et flertal i Folketinget for at stramme reglerne for realkreditsektoren.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs