FinansWatch

Realkredit: Flest lånetilbud i juni

Realkreditinstitutterne gav i juni måned det højeste antal lånetilbud til private og virksomheder i 2014. Niveauet er dog stadig lavt set over en længere periode.

Årets første sommermåned førte pæn interesse for realkreditlån med sig.

I juni måned afgav de danske realkreditinstitutter således 18.723 lånetilbud til private og virksomheder, viser tal fra Realkreditrådet. Det er det højeste antal lånetilbud i år, hvor gennemsnittet ligger på knap 15.000 pr. mdr.

"Flere boligejere sætter boligen i stand i forsommeren, og det er også i den periode, vi ser, at flere går på boligjagt. En ny bolig eller renovering af nuværende bolig fører oftest til et nyt lån, og det bidrager til, at antallet af lånetilbud stiger,” siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.

Generelt har der være færre lånetilbud i første halvår af 2014, end der var i samme periode i 2013. Juni måned trækker dog op.

”Det høje antal lånetilbud skyldes altså både omlægninger og den generelle handelsaktivitet. Antallet af lånetilbud er dog stadig lavt set over en længere periode. Renten har længe været på et lavt niveau, og det betyder, at de fleste boligejere, der har ønsket at omlægge deres lån, formentlig allerede har benyttet muligheden for at sikre sig den lave rente,” siger Jan Knøsgaard.

Det er selvsagt ikke alle 18.723 lånetilbud, der bliver til egentlige lån. Tallet er dog en indikation på, at den generelle interesse for realkreditlån er steget.

Hver fjerde aner ikke, at de betaler renter for deres boliglån 

Ringe viden om boliglån overrasker realkreditinstitutter

Her er Sass' seks bud til realkreditten 

Brancheorganisationer: Stadig meget arbejde med Sass' forslag

Realkreditten tvinges til at skære i F1-lånene 

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Alm. Brand gennemfører emission i dag

Fortegningsemissionen af nye aktier udstedt af Alm Brand for at finansiere købet af den danske del af forsikringsselskabet Codan bliver i dag gennemført.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs