FinansWatch

Nøddebo: Svært at forblive højlikvide

F1-lovens rentetrigger kan betyde, at det bliver sværere for realkreditten at opnå status som højlikvid i EU, vurderer Realkreditforeningen.

Spørgsmålet om, hvorvidt danske realkreditobligationer skal klassificeres blandt de allermest likvide aktiver i EU, fylder ganske meget hos Realkreditforeningens medlemmer. På foreningens årsmøde var det derfor også en stor del af formand Carsten Nøddebos beretning.

Han slog igen fast, at alle faglige argumenter viser, at dansk realkredit opfylder kravene. Det er altså politiske hensyn, som gør, at obligationerne er havnet i farezonen. Men han påpegede samtidig, at det bliver sværere at argumentere for realkredittens fortræffeligheder, når der løbende ændres så meget i reguleringen af sektoren.

"Hvis der på et tidspunkt skulle blive behov for flere årlige refinansieringsauktioner – eller hvis der udstedes fra flere kapitalcentre - stiger antallet af obligationer yderligere. Jeg vil her blot nøjes med at konstatere, at det ikke just gør det nemmere at sikre likvide serier! Og vi bliver nødt til at se i øjnene, at der bliver serier, der ikke vil kunne opnå prædikatet ’ekstremt likvide’,” sagde formand Carsten Nøddebo, der til daglig er direktør i Realkredit Danmark.

Kun store serier

Han åbner altså nu for, at visse obligationsserier kan få meget svært ved at få den eftertragtede status. Det vil i givet fald få stor effekt på efterspørgslen og dermed prisen.

Det skyldes blandt andet, at obligationsserier fremover skal indeholde mindst 500 mio. euro for at være højlikvide. Men de stadig mere spredte refinansieringer og stigende krav fra myndighederne gør, at der skal laves flere serier, som dermed bliver mindre.

”Kravet før finanskrisen for hvert institut var en volumen i 1- og 2-årige obligationer på cirka 7 milliarder kroner. Fremover kan ”minimumskravet” til det enkelte institut meget vel stige til i størrelsesordenen 50-60 milliarder kroner i 1- og 2-årige obligationer. Det er et ganske stort beløb,” sagde Carsten Nøddebo og konkluderede:

”Sammenholdt med det generelle pres for at nedbringe mængden af F1-lån, kan vi sagtens ende i en situation, hvor det kan være svært at bevare alle 1- og 2-årige obligationer som likvide obligationer.”

Topministre sættes ind i slutspurt for dansk realkredit

Nationalbanken: Lidt omvendt lovgivningsproces

Nationalbanken: Regner med, at forslag bliver ændret 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs