FinansWatch

Nordea-direktør på vej til nyt hemmeligt finansjob

Direktør i Nordea Kredit Lars Bank Jørgensen har i dag sagt op, fordi han er på vej til et andet job i finanssektoren. Hvor vil han dog ikke ud med endnu.

Efter 26 år i Nordea - syv af dem som direktør i Nordea Kredit - har Lars Bank Jørgensen rejst sig fra stolen i hjørnekontoret for at finde nyt husly.

"Jeg har været i Nordea i mange år, men jeg har fået en enestående mulighed i en anden virksomhed, som jeg ikke kunne sige nej til," siger Lars Bank Jørgensen til FinansWatch.

Han kan ikke sige, hvilket job, der er tale om, men der er tale om en anden finansiel virksomhed.

"Det er ikke faldet helt på plads i den anden virksomhed endnu, der er lige nogle ting, som skal på plads, så der går nogle uger endnu,"

Han understreger, at det ikke bliver smækket med nogen døre, og at han har været voldsomt glad for sin tid i koncernen.

"Nordea er en spændende virksomhed og det har været en spændende tid. Der er simpelthen bare kommet et godt tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til," siger Lars Bank Jørgensen.

Hans plads i Nordea Kredit er for nuværende overtaget af direktør Michael Jensen. Stillingen vil snarest muligt blive slået op internt.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs