FinansWatch

RD overvejer gammelt lån uden renteloft

For at undgå renteloftet i den kommende flekslånsregulering overvejer Realkredit Danmark, om man skal bringe det ellers døde P-lån tilbage i spil.

Mens realkreditinstitutterne venter på, hvordan den endelige lov om flekslån kommer til at se ud, forbereder de sig på forskellige scenarier, skriver Børsen. Alt afhængig af den endelige udformning kan forskellige lånetyper ende med at være den billigste mulighed efterfølgende.

Realkredit Danmark kigger blandt andet på det såkaldte P-lån, som ellers har været parkeret og er meget lidt udbredt. En tredjedel af lånet skal refinansieres hvert år og er fordelt på tre-årige obligationer.

"Hvis renten stiger rigtig meget, så rammer det jo ikke hele ens lån, og det er også derfor, man kan diskutere, om det ikke også er ok, at P-lånet bliver undtaget fra rentetriggeren," siger cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig til Børsen.

Hvis P-lånet bliver undtaget fra rentetriggeren, kan lånet ende med at være det billigste alternativ til boligejerne, og så vil RD overveje at tilbyde lånet igen.

Et andet alternativ kan være, at man ændrer løbetiden på sit Flexkort-produkt, der lige nu er tre-årige obligationer. Obligationer på over tre år er nemlig ikke omfattet af rentetriggeren.

Færre danskere vælger F1-lån

K: Sass Larsen må skaffe S&P-svar til renteloft

Nykredit: Vedtag F1-loven hurtigt

Politikere: Udskyd F1-lov 

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs