FinansWatch

Nationalbanken ser ingen grund til lavere F1-priser

Regeringen har opfordret realkreditinstitutterne til at sænke prisen på F1-lånene, men Nationalbankdirektør Lars Rohde mener ikke, at man nødvendigvis bør gøre F1'erne mere attraktive.

Der er ingen grund til at ændre på princippet om, at risiko og pris skal følges ad, også når det gælder de populære F1-lån, som regeringen ellers har opfordret sektoren til at gøre billigere.

Sådan lød det fra nationalbankdirektør Lars Rohde onsdag på bankens pressemøde.

"Det har vi ikke haft en mening om og har det fortsat ikke. Men det er vigtigt, at institutterne i deres prisfastsættelse lader risici og priser føles ad. Det har jo også en vigtig funktion som signal til kunderne om, hvad den virkelige pris for det enkelte produkt er," svarede Lars Rohde, da FinansWatch spurgte ham, om han bakkede om om regeringen opfordring til prisnedsættelserne på F1.

Men den risiko er jo netop blevet fjernet med lovforslaget, mener regeringen jo. Så burde det vel også blive billigere?

"Nu er det et spørgsmål om, hvad det er for en risiko. Det, der igen har været vores ærinde, er ikke at påføre systemet nye risici, det er at sørge for at risiciene bliver båret af nogle, der kan tage dem. Så vores ærinde har igen været et finansielt stablitets-ærinde," siger Lars Rohde.

Sass: Sektoren kunne ikke redde flekslån 

Nu er risikoen kendt

Han forklarer, at risikoen stadig er til stede, den er bare blevet mere anerkendt og flyttet over på investorsiden.

"Fordi vi nu begynder at behandle risikoen og sige, at investorerne må tage og prisfastsætte refinansieringsrisikoen, betyder det jo ikke, at den ikke eksisterede før.  Det var bare udefineret, hvem det egentlig var, der havde risikoen i sidste ende," siger Nationalbankdirektøren.

Han peger også på, at Nationalbankens meget entusiastiske opbakning til lovforslaget - som man i parentes bemærket selv har været medforfatter på - skyldes, at hvis risikoen lå hos pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne selv, så ville det gøre det svært for Nationalbanken at forsvare kronen i en valutakrise.

"Så skal man måske også huske på, at realkreditobligationer har altid og vil fortsat indgå i det belåningsgrundlag, som Nationalbanken har. Det vil sige, at realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne kan gå i Nationalbanken og belåne deres realkreditobligationer. Der har vi sagt, at vi er og altid vil være lender of last resport, og stiller likviditet til rådighed for solvente kreditinstitutter," siger Lars Rohde og fortsætter:

"Men det har også betydet, at der var en vis risiko for, at kreditinstitutterne i høj grad ville belåne disse obligationer i forbindelse med en forfejlet auktion, og det vil hæmme Nationalbankens muligheder for at forsvare kronen, hvis det faldt sammen med en valutakrise, hvilket det formentlig ville gøre. Og det har været nogle af de meget, meget tungtvejende grunde til at støtte det forslag, der ligger på bordet."

Ny flekslov dropper F5-redning 

Mere fra FinansWatch

Klarna tavs om stor spareplan

Hverken i Danmark, Norge eller på hovedkontoret i Sverige er der svar at hente om, hvordan Klarnas spareplan vil ramme fintech-selskabets afdelinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs