FinansWatch

LR Realkredit: Helst ikke Sifi

Landets mindste realkreditinstitut LR Realkredit vil nødtvungent godt gå med til at modtage Sifi-stemplet. Men ikke hvis det medfører nye kapitalkrav.

Det bliver ikke med LR Realkredits gode vilje, hvis instituttet bliver erklæret systemisk vigtigt. Men opfordringen fra Sifi-udvalget var, at hele den danske realkreditsektor blev udpeget, og det kan også omfatte det lille institut med udlån for 14 mia. kr. Det skriver Reuters Finans.

"Vi har absolut ingen ambition om at blive SIFI-institut, men der er et udbredt ønske i branchen om, at alle danske realkreditinstitutter skal være SIFI, ikke mindst af hensyn til at bevare danske realkreditinstitutters solide omdømme i udlandet. Det agter vi at bøje os for, men vores forudsætning er, at vi ikke bliver pålagt øgede kapitalkrav, der igen indebærer, at vi skal ud og optage dyre lån på kapitalmarkedet," siger Carsten Wiggers til Reuters Finans.

LR Realkredit er ejet af Arbejdernes Landsbank, Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og SEB og har især udlån til almene boliger på balancen.

Minister slækker på krav til banker

Vilhelsen gider ikke mere klynk om skrappe SIFI-krav

Vismænd bakker op om SIFI-krav

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere